Ludvig Holberg er født i Bergen 1684. Man lagde i de Dage ingen videre Vegt paa Fødselsdage, og Holberg vidste selv ikke saa nøie, naar han var født, ja var ikke engang rigtig vis paa Aaret. Først i vor Tid har en endnu levende Mand, Provst J. F. Lampe, opdaget, at hans Fødselsdag var den 3die December. Det Hus, hvori han saa Dagens Lys, er forlængst forsvundet, men man kjender Beliggenheden, og Bergenserne har derfor opkaldt en aaben Plads eller „Almenning“ i Nærheden efter sit berømteste Byesbarn. Ved Tohundresaarsfesten blev ogsaa et prægtigt Monument over ham afsløret i hans Fødeby.
Hans Fader, Christian Nilsen Holberg, var en mærkelig Mand og kunde fortjene en Plads i Norges Historie, selv om han ikke havde havt en berømt Søn. Denne Mands Navn er nemlig knyttet til nogle af den nyere, norske Hærs første Heltebedrifter. Det var netop i det syttende Aarhundrede, at Nordmændene efter meget lange Tiders Forløb gjenvandt den krigerske Ære, der var begyndt at hendø allerede kort efter Middelalderens Borgerkrige og ganske var forsvunden i den nordiske Unions Dage, da de Danske roste sig af at kunne indtage Norge med to Skibe og tre hundrede Mand. I Syvaarskrigen og i Kalmarkrigen havde det staaet slet til, og flere Gange var det hændt, at Vestlandsbønderne, naar man forsøgte at jage dem i Marken, havde rømt sin Vei i
