ærbar og værdig i sin Optræden. Han er forlovet med Dorothea, „Stadsmø“ (det vil i Nutidens Sprog omtrent sige en Stilling lidt over en Husjomfrus) hos Byfogden i Aars (Aarhus) i Jylland, og agter at aflægge sin Fæstemo et Besøg. En saadan Reise, der nu tilendebringes i ganske faa Timer, var dengang ingenlunde nogen let Sag, og det er først efter store Forberedelser, at han, ledsaget af sin Skriver og Handelsbetjent Peder Ruus kommer afsted paa en Jagt og seiler afsted. Paa Vejen faar han haardt Veir og lider Skibbrud paa den lille Ø Anholt i Kattegat, med hvis Befolkning han endog kommer i Krig, og hvor han tilsidst bliver fangen. Forholdene paa Anholt, hvor Holberg maaske selv har været i land paa en af sine Ungdomsreiser fra eller til sit Fødeland, skildres med stor Udførlighed; man gjør Bekjendtskab med Fogden, Øens fornemste Mand, hans Hustru, Datteren Nille, Fuldmægtigen Christen Stork, Barberen Jens Blok, der i Krigen mod Paars optræder som General, Spaakjærringen gamle Gunnild, Marthe Kolletøs o. s. v. Jomfru Nille forelsker sig i Peder Paars, og af hende udrustes han til at flygte bort fra Øen, men idet han benytter sig heraf, lader han troløs nok hende selv blive tilbage og sejler til Jylland. Men hans Mandskab tager feil af Kursen og kommer til en anden By istedenfor til „Aars“, og Lykken er dem atter ugunstig. Efter et Slagsmaal i et Vertshus kommer Reiseselskabet i Arrest, og da endel Borgere af Nidkjærhed for sin Standsfælle Paars’s Ære ville befri dem med Magt, gaar det endnu værre, thi Peder Ruus underretter Magistraten om, at hans Husbond har en langt høiere Plads i Samfundet end som saa, thi han er General og har ført Krig paa Anholt. Dette leder til, at baade han og Principalen kommer i Daarekisten. Fra en anden Haand modtager imidlertid Magistraten et Brev, som bringer den til at tro, at der kanske nok er noget i, at Paars var den fornemme Krigsmand, og nu lader man ham og Ruus med stor Pragt og Ære ledsage ud af Staden.
