Side:Daae - Ludvig Holberg.djvu/112

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
X.
Slutning.


Nogle Ord om Holbergs politiſke ſaavelſom ogſaa om hans religiøſe Standpunkt maa her finde ſin Plads. Men paa Forhaand vil jeg ſtærkt fremhæve, at det vilde være ligeſaa uheldigt, ſom uberettiget, ifald nogen under Nutidens Kampe og aandelige Brydninger forſøgte paa at ville hævde Holberg ſom ſin egen ſærlige Forbundsfælle. Saadant vil man ikke komme godt fra. Holbergs Tider ere ikke vore, og Ingen kan med Sikkerhed paaviſe, paa hvilket Standpunkt han vilde have befundet ſig, om han levede nu. Nærmeſt er han at betragte ſom et tveegget Sværd, ſom enhver yderligt gaaende Mand, uanſeet Standpunkt, bør vel vogte ſig for at komme nær.

Holberg var en Ven af borgerlig Lighed og hudfletter, ſom vi have ſeet, altid ubarmhjertig Rangſygen. Han holdt af Bonden og vilde gjerne have undt ham den Frigjørelſe, den ſiden blev ham tildel. Han var ogſaa i ſit Hjerte inderlig forbitret paa Cenſuren og beklagede meget dens ſkadelige Indflydelſe ſærlig paa Hiſtorieſkrivningen. Hvor forbitret han var paa umodne Domme og taabeligt Snak, ſaa han i Ytringsfriheden et uſkatterligt Gode. Han var ogſaa den beſtemteſte Tilhænger af Religionsfrihed, ihvorvel han tidt var tilbøjelig til at gjøre en Undtagelſe med de romerſke Katholiker, mod hvilke han var alt andet end venlig ſtemt. Det er overflødigt at ſige, at en Mand ſom han aldrig holdt