siden gav han ogsaa sit Bibliothek (der desværre brændte i 1813) og en Sum til Forøgelse deraf. Indvielsen fandt Sted 7de Juli 1747. Den medførte, heder det, en særegen og for den Tid betegnende Ydmygelse for Holberg. Han lod nemlig selv bekoste et Festmaaltid, hvori han ønskede, at Kongen selv med Hoffet vilde tage Del. Det skede — men Holberg selv blev, skjønt nu Baron, ikke anseet værdig til at sidde tilbords med Kongen![1]
Endnu et andet stort Legat skyldes Ludvig Holberg. Han skjænkede nemlig en betydelig Sum til Udstyr for Jomfruer, der vare af god Familie, men i ringe Kaar. Det er bestemt baade for danske og norske Piger, og efter at man i Danmark, hvis Universitet bestyrer Legatet, siden Adskillelsen længe intet Hensyn havde taget til Norge, har man i den senere Tid begyndt at gjøre denne Fejl god igjen.
Ludvig Holberg døde i Kjøbenhavn i sit 70de Aar den 27de Januar 1754. Da han laa syg og Lægen havde sagt ham, at han maatte dø, skal han have sagt: „Det er mig nok, at jeg i al min Levetid har søgt at være en nyttig Borger i mit Fædreland, vil derfor gjerne dø, siden jeg mærker, at mit Livs Kræfter ei heller længere staa mig bi.“ I Stilhed førtes hans Lig til Sorø Kirke,[2] hvor han hviler i en prægtig Sarkofag af Jern med en latinsk Indskrift.
Holbergs sidste Aar vare faldne ind i en Tid, som egentlig mindre paaskjønnede hans Værd. Den franske
- ↑ Det kan have sin Interesse at minde om, at, da Universitetet i Christiania blev oprettet, afgaves dertil af Sorø Akademis Formue „overensstemmende med Holbergs præsumerede Ønske“ 50,000 Sølvspecier eller i nuværende Penge 200,000 Kroner.
- ↑ „Baron Holbergs Lig“ (skriver den bekjendte Benjamin Dass, forhen Rektor i Throndhjem, til Suhm) „blev hentet herfra af fire sjellandske og tvende Bønder udgjorde Comitaten.“ Suhms Samlede Skr., XV. S. 191.
