men skjænkede sine Godser til Sorø Akademi. Denne Stiftelse, i sin Tid oprettet af Christian IV. som et Universitet for Adelen, havde i flere Menneskealdre været nedlagt, men i Slutningen af Christian VI.s Tid blev der Tale om at gjenoplive den. Man kan forstaa, at denne Stiftelse maatte interessere Holberg, thi netop meget eller det meste af hvad der mishagede ham ved Universitetet i Kjøbenhavn, maatte ifølge Sagens Natur være udelukket fra Sorø. Akademiet, der tilsigtede at opdroge unge Mænd til Statens høiere Poster, fik intet theologisk Fakultet, ingen Disputatser, altsaa heller ingen Baccalaurei og Magistre, det fik overhoved et stærkt praktisk Tilsnit, hvilket jo just var efter Holbergs Hoved. Hvad han lidet syntes om, var derimod, at Akademiet skulde være blot for Adelige. I en Henvendelse til Frederik V. bad han ogsaa om, at det ogsaa maatte aabnes for Borgerlige, „paa det at jeg ikke skal synes at foragte min egen Stand.“ Dette medførte dog ingen Forandring. Akademiet blev et „ridderligt“, indtil det henimod Aarhundredets Slutning sygnede hen af Mangel paa Studerende og omsider atter nedlagdes, for endnu engang at fornyes til en kort Tilværelse i vort Aarhundrede. Sorøs egentlige Betydning har bestaaet deri, at det i alle sine tre Perioder har talt udmærkede Videnskabsmænd og Forfattere blandt sine Professorer, og herved er den lille fordums Klosterbys Ry i Literaturen blevet et meget anseligt.
Det ansees for givet, at Holberg havde faaet Kundskab om Planen til Akademiet, førend denne blev offentlig bekjendt, og at han da har bestemt sig til at skjænke sine Godser til dette, naar de først vare gjorte til Baroni for ham. Erektionen af Baroniet og dettes Overdragelse til Akademiet er indbefattet i et og samme Kongebrev (af 6te Marts 1747), og dette er dateret 4 Maaneder før, end Akademiets Fundats udkom. Desuden skjænkede Holberg til Akademiet 12,000 Rdl., hvis Renter skulde bruges til Stipendier for tre fattige Akademister,
