Denne siden er korrekturlest
| 1769. | |
| G. Schøning Afhandling om de Norskes Oprindelse. S. 222—224. | R. Keyser, i Saml. til det Norske Folks Sprog og Historie, VI, S. 429. (Samlede Afhandlinger, S. 205 og 208). |
| „Man maa med Rimelighed slutte, at de Norske og Svenske have været i de ældste Tider af fælles Oprindelse, at de førend deres Fløtning her ind i Norden skede, have udgjort et Folk, — — at endelig bemeldte Norske og Svenske Folkefærd har allerførst delt sig i tvende Hobe, enten efterat de vare komne over det Alandske Hav, da de Svenske have sat dem ned i det nuværende Sverrig, de Norske taget Veien mod Vesten, eller rettere have de Sidste gaaet norden om den Botniske Bugt, sat dem først ned i den siden saakaldte Throndelagen og paa Helgeland, mens de Svenske ginge over det Alandske Hav og til Sverrig eller Upland især. Hvorved da er skeet, at ligesom bemeldte Upland blev de Svenskes fornemste Opholdssted, hvor deres ypperste Konge-Sæde, deres fornemste Tempel og Guds-Dørkelse var, saa har bemeldte Throndelagen ligeledes været det Sted, hvor det fornemste og største Tempel i hele Norge fandtes — — —. Ikke nok dermed: Bemeldte Throndelagen var desuden det Sted, hvorpaa Norges fornemste Styrke i de ældre Tider beroede, hvis Kyndighed eller Exempel de andre gjerne rettede sig efter — —- — —, hvor, men fornemmelig paa Helgeland, Othins Efterkommere have fæstet | „Det var naturligt, at Nordmændene, fremfor at indlade sig i en uvis Kamp [med Tschuderne] foretrak [fra Finland] at drage uhindret frem i en nordligere Retning imellem de svage Finlapper. Imidlertid maa her en eller anden Begivenhed have foranlediget Sviarnes Afsondring fra Hovedstammen. Det er sandsynligt, at disse, der rimeligvis allerede dengang som Fylke eller mindre Afdeling af Stammen betegnedes ved Navnet Sviar, have prøvet paa at nedsætte sig paa den botniske Bugts Østside, at de her ere blevne afskaarne fra den øvrige Stamme og ved Tschudernes Paatrængen tvungne til at drage sig over Aalandshavet til Upland, hvis frugtbare Sletter stedse siden bleve deres Hovedsæde.
„Hovedstammen har imidlertid fortsat sin Vandring nord om Bugten igjennem det nuværende svenske Lapland.“ — — „Veien nord om den botniske Bugt og vestover Kjølen maatte bringe den norrøne Stamme til de nuværende Nordlande, hvilket hele vidtløftige Kystland lige nord til Malanger Fjord benævntes Haalogaland og regnedes for Norges nordligste Fylke. Navnet er mærkeligt. Det betegner det hellige Land,[1] vistnok et Minde om, at det var den |
- ↑ Om Keysers Forklaring af Navnet Haalogaland, der videre er udført af Munch, (N. F. Hist. I, 1, S. 331 og i Norsk Maanedsskr. III, S. 146), se S. Bugge i Norsk hist. Tidsskr. I, S. 135—140.
