83
Da Keyser og Munch optoge den gamle norske Historie til Behandling, fulgte det ganske vist af sig selv, at de i det hele maatte betragte tidligere Forsøg som ikke existerende og overalt gaa tilbage til de oprindelige Kilder. De toge da intet Hensyn hverken til Schønings Norges Riges Historie eller til hans Afhandling om de Norskes Oprindelse. Paa den Maade gik det til, at de to Mestre kom til at overse, at en historisk Theori, paa hvilken de selv satte meget stor Pris, da den var Grundlaget for deres hele Betragtning af Norges Oldtid, og som ogsaa af Almenheden en Tidlang betragtedes som en af den „norske historiske Skoles“ originaleste og aandfuldeste Opdagelser, — allerede i 1769, sytti Aar, førend Keyser udtalte den som en formentlig Nyhed, var bleven fremsat af Schøning. Denne Theori er ingen anden end Læren om, at vore Forfædre som et allerede existerende Folk skulde være indvandrede til Norge ad en nordlig Vei, og at Haalogaland skulde være den først befolkede norske Bygd, en Paastand, om hvis Ælde ikke alene Keyser og Munch selv, men ogsaa alle andre, Modstandere som Tilhængere, synes at have været lige uvidende, uagtet den dog forelaa i et trykt Skrift, der findes i ethvert offentligt Bibliothek. Jeg hidsætter her Schønings Ord jevnsides med Keysers:
