Side:Daae - Gerhard Schøning.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
VI.

Schønings paatænkte Ansættelse som Professor i Kjøbenhavn. Han udgiver Olafsens og Povelsens islandske Reise. Faar Understøttelse til selv at bereise Norge. Tidligere videnskabelige Reiser i vort Land. Han forlader Sorø og drager til Throndhjem 1773. Reiser i Stiftet. Biskop Gunnerus’s Død. Literære Arbeider i Throndhjem. Begynder at undersøge ogsaa det Søndenfjeldske og tænker paa at drage

til Vestlandet Udnævnes til Geheimearchivar og drager fra Christiania tilbage til Danmark. Norske Diplomer.


I Struensees Dage syntes der at skulle aabne sig en Udsigt for Schøning til en ny og for hans Arbeider bekvemmere Stilling. Biskop Gunnerus blev nemlig, som bekjendt, 1771 nedkaldt fra Throndhjem til Kjøbenhavn for at reformere Universitetet, og den 16de December havde han sit Udkast færdigt til en ny Indretning af dette. Faculteterne skulde ordnes paa en forandret Maade og store Personalforandringer foregaa To historiske Professorer, en i almindelig europæisk Historie og Statistik, en i den nordiske Historie og Antiquiteter, skulde udgjøre et eget Fakultet for sig. Til det sidste af disse to Professorater foreslog Gunnerus nu Schøning, der skulde aflægges med en fast Gage af 700 til 80O Rdlr.[1]

Men denne Reformplan blev, ligesom ogsaa Planen til et norsk Universitet, tilintetgjort ved Revolutionen af 17de Januar 1772, og Schøning vedblev altsaa indtil

  1. R. Nyerup, Historisk-statistisk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider. III, 2, S. 385.