I 1769 udgav Schøning i Sorø som Indledning til sin Norges Historie: „Afhandling om de Norskes og endel andre nordiske Folks Oprindelse“, og i Aarene 1771 og 1773 udkom de to første Dele af selve Hovedverket, „Norges Riges Historie“. Til disse Skrifter skulle vi senere vende tilbage. Omtrent samtidig udgav Suhm sine tilsvarende Skrifter: „Forsøg til et Udkast af en Historie over Folkenes Oprindelse i Almindelighed som en Indledning til de nordiske Folks i Særdeleshed“ (1769), „Om de nordiske Folks ældste Oprindelse“ (1770), „Om Odin og den hedenske Gudelære“ (1771), „Historie om de fra Norden udvandrede Folk“ (1—2, 1771-1772), hvorpaa „Critisk Historie af Danmark i den hedenske Tid“ begyndte at udkomme i 1774. Selvfølgelig stode de to Lærde fremdeles i nøieste Forbindelse under Udgivelsen. Schønings Skrifter om de nordiske Folks Oprindelse og om Darius Hystaspis citeres saaledes i den første af hine Suhms Bøger som endnu utrykte, og i den følgende vil man paa flere Steder (f. Ex. S. 147 og 150) finde Schønings Forskninger paaberaabte og, som man paa Forhaand kan formode, omtalte med megen Anerkjendelse
31te Del af Allgemeine Welthistorie, forfattet af A. L. Schlösser. Sorø 1773. (52 S.). S. 8. Langebek skriver i den Anledning til Suhm: „Jeg har med Fornøielse gjennemlæst Schønings Pjece og under gjerne de tydske Pralere alt det, de kan faa. Han kunde gjerne sætte sit Navn derunder, thi det falder let i Øinene, at han og ingen anden har skrevet den.“ Langebekiana, udg. af R. Nyerup, S. 60.
