Fabrikvæsenet var, som tidligere oplyst, i Tilbagegang, og
flere af de Anlæg, som Gerhard Treschow og hans samtidige
havde bragt istand, havde ondt for at holde sig. Derimod gjorde
et Par Borgere et Forsøg paa en Art Bergverksdrift lige i Byens
Nærhed[1]. I Aaret 1737 fik nemlig Peter Collett og Peter Leuch
Bevilling til at anlægge et Alunverk under Egeberg paa Oslo
Hospitals Grund, hvilket de efter det regjerende Kongepar kaldte
Christians og Sofia Magdalenes Alunverk. Foretagendet dreves
under indkaldte svenske Mestre, men maatte snart nedlægges efter
at have bragt Eierne et Tab af mellem tyve og tredive tusinde
Rdlr. I 1757 kjøbte den yngre James Collett det Hele for en
Ubetydelighed og fornyede Driften, og da han var beskyttet af
store Privilegier, lykkedes det ham en Tid at holde Verket vedlige.
Nogen Tid efter faldt en engelsk Spekulant, Mr. Colbrue, paa at
opkjøbe al den Alun, som kunde opdrives i hele Verden, for at
kunne bestemme Prisen paa denne Vare. Heller ikke det norske
Alunverk undgik hans Opmærksomhed, og han sendte i 1771 en
Fuldmægtig til Christiania for at opkjøbe Verkets Beholdninger
(1070 Tdr.), og bestilte endog forud al den Alun, som kunde
udvindes i de første 4 Aar. Pengene bleve en Tid ordentlig
betalte, men omsider gjorde Colbrue Fallit. Nu gik det igjen
tilbage med Alunverket, og i Begyndelsen at dette Aarhundrede
blev det for bestandig nedlagt, uagtet tvende kyndige Mænd,
Bergmester Baumann fra Hakedalens Jernverk, og Apotheker Maschmann,
ivrig bestræbte sig for at bringe det paafode. Men Arbeidslønnen
var for høi, og Priserne paa Brændematerial vare
ogsaa tiltagne i en altfor betydelig Grad[2].
- ↑ Allerede i længst forsvundne Tider havde man prøvet paa Grubedrift her i Egnen. Endnu ser man ved Gamle Akers Kirke Spor til længst forglemte Gruber, der i det sextende Aarhundrede flere Gange have været drevne paa Kobber. En ubetydelig Del sølv er ogsaa her udvunden.
- ↑ Alunverkets Historie er udførlig fortalt af Rektor J. Rosted. (Top. Journal H. 3). Den bekjendte Krigshelt Hans Helgesens Fader, en svenskfødt Mand, havde været ansat ved dette Alunverk. I en senere Tid interesserede Gustav Strømboe, der boede paa Kjørbo ved Sandvigen, sig meget for Industriens Opkomst, se Prahls Skjalde-Tidende for 1764, April.
