Hopp til innhold

Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/84

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ganske kan det vel heller ikke negtes, at disse Forhold have udøvet en skadelig Indflydelse paa Byens Handelsrørelse. Men Hovedaarsagerne til, at Christiania i nogen Tid kom til at kjæmpe med temmelig mislige Vilkaar, maa dog søges andensteds, og da fornemmelig i de politiske Begivenheder.

Efterat Defensionsskibenes Privilegier vare afskaffede og derpaa en Ildebrand i 1708 havde ødelagt fire Kvartaler af Christianias nedre Del samt tillige lagt 80 Søboder og Pakhuse med store Forraad i Aske, udbrød i 1709 den langvarigste af de usalige Krige med Sverige. Som Følge heraf kom Byen til idelig at plages med militære Indkvarteringer i stor Maalestok. Skatterne stege ogsaa stærkt i Veiret, idet et betydeligt Krigsstyr aarlig blev paalagt over det hele Land; af Christiania By fordredes saaledes alene i Aaret 1712 et Krigsstyr af 18,250 Rdlr. De besynderligste nye Afgifter bleve idelig opfundne for at fylde Statskassen, da Kongens Had til Sverige havde ladet ham begynde Krigen uden at have sørget for de nødvendige Pengemidler til at føre den. Saaledes fandt man i 1710 paa at opkræve en Stempelafgift af nye Sko; for hvert Par skulde betales 6 Skill., og Oppebørselen blev Borgerne paalagt som et Ombud. Her i Byen stempledes hos 26 Skomagere 6,097 Par, og 5 Borgere maatte to Gange om Ugen gaa om hver i sit Distrikt for at stemple Skotøiet og modtage Pengene; formodentlig medgik dog en stor Del af disse Penge til Revisorernes Løn, Kvitteringers Trykning (1 for hver Stempling osv.)[1]. Endnu vidtløftigere var den Skat, som i det følgende Aar 1711 blev paalagt af Karosser, Chaiser, Karioler, Parykker, Fontanger[2] og Sæt (Damepynt) samt af Tjenestefolk; thi disse Skatter, der tilmed vare høie, skulde betales efter Vedkommendes Rang og Stilling, hvorved mange Udflugter vare aabne[3]. Hvor haardt skatterne

  1. Mellem dem, som skulde opkræve Sexskillingerne, var den rige Oluf Anker, som betroede Stemplet til uvederheftig Mand. Da Skomagerne klagede herover, svarede Oluf Anker Magistraten, »at det ikke var hans Leilighed at stemple Sko»; Magistraten klagede til Stiftamtmanden osv.
  2. Om Fontanger se det Throndhjemske Selskabs Skrifter, II, S. 303 (af J. E. Gunnerus).
  3. Som et Exempel paa, hvilke Stridigheder et unaturligt Paabud kan fremkalde, kan anføres følgende: Sekretæren i Slotsloven og Overhofretten, Johan Hasse, havde kun ansat sin Paryk til 3 Rdlr. i Skat, men man forlangte, at han som Rangsperson skulde betale 4; ligesaa forlangte man 1 Rdlr. mere af hans Frues Fontange, og om Skatten for hans Søns Paryk kunde der ogsaa dispu-