hvor Omegnens Bønder vare pligtige at føde hans Heste, og i 1662 fik han Monopol paa en Hestemølle. Hans store Formue kom ved hans Døtres Giftermaal med høie Militære til Familierne Tritschler og Hausmann. Den ældre Tollers anden Søn, Jens T., betraadte først den lærde Bane som Konrektor ved Latinskolen, men gjorde senere større Lykke, adledes 1676 under Navnet Rosenheim, blev Amtmand over Lister og Mandal, senere Diplomat, og døde tilsidst i Dublin som Overkrigskommissær ved de dansk-norske Hjælpetropper i Irland 1690. Denne Familie og dens Rigdomme gik saaledes over fra Kjøbmands- til Embeds-Standen, en Overgang, der i hin Tid paa Grund af Suverænetetens Indførelse og den gamle Adels Underkuelse pludselig blev meget almindelig, og som vi i det følgende ville finde mange Exempler paa i Christianias Historie.
Selio Marselis tilhørte en fornem brabantsk Familie, der paa Grund af Religionsforfølgelser havde bosat sig i Hamburg, hvor han selv var født 1600. Efter at have nydt en omhyggelig Opdragelse og gjort Reiser i andre Verdensdele bosatte han sig i Holland. Her virkede Broderen Gabriel ved Krigens Udbrud i 1643 for Danmarks Interesser, og dette antages at have været Foranledningen til, at Selio 1644 eller 1645 flyttede til Norge og tog Ophold i Christiania. Han paatog sig at stille Orlogsskibe til Kronens Tjeneste, og da Kongen ikke saa sig istand til at betale ham herfor, maatte man paa anden Maade holde ham skadesløs ved at lægge i det mindste Halvdelen af Norges Trælastudførsel i hans Haand. Hermed tilsigtede man ogsaa «at opnaa større Trafik i Riget» og tvinge de Fremmede til at «kjøbe Trælast dyrere og handle mere med Penge istedetfor de Varer, de gemenlig haver pleiet at yde». Selio ydede under Krigen Regjeringen store Forstrækninger som dens Bankier, drev derhos almindelige Handelsforretninger og spekulerede i de norske Bergverker, om hvilke man dengang nærede store Forventninger. Vistnok maatte han vente længe, inden han fik sine Udlæg igjen – endnu i 1649 skal han have havt 79,100 Rdlr. tilgode, men han blev holdt skadesløs ved overordentlige Begunstigelser. Den 18de Juli 1646 fik han borgerlige Rettigheder i Christiania uden at behøve at tage Borgerskab, tilligemed tre Aars Frihed for Skat til Kronen, Indkvartering og dertil Religionsfrihed – han var reformert – for sig og Familie samt Ret til naarsomhelst at forlade Landet med ubeskaaren Formue. Privilegierne forlængedes 1648 paa tolv
