Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/46

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
23
CHRISTIANIAS ANLÆG OG ÆLDSTE UDSEENDE.

ligeledes Borgerne, og kun de fattigste skulde have Lov til at «bygge paa dansk Maner mellem Stænger, muret med høie Tag», altsaa med Bindingsverk. I 1625 tillod vistnok Kongen de mindst formuende Folk at bygge «af Bolverk», altsaa simple Træbygninger, men allerede 1638 udgik ei alene strengt Forbud mod at opføre nye Træhuse, men endog Befaling til, at de i Tillid til den givne Tilladelse opførte ufortøvet skulde nedrives. For at fremkalde en hurtig Bebyggelse og for at lette fattigere Folk, navnlig Haandverkere, at nedsætte sig i Byen, paalagdes det Enhver, der valgte en af de bedste Tomter, tillige at lade bygge et simplere Hus «oppe i Byen», som kunde udleies til den ubemidlede Klasse. Naar de saaledes gratis erhvervede Tomter virkelig vare blevne bebyggede og Vedkommende i et Aar havde besiddet sit nyopførte Hus, meddeltes ham af Statholderen i Kongens Navn Skjøde paa Eiendommen, men undlod den, hvem Tomt var anvist, i fire Aar at bebygge den, eller forsøgte han at gjøre «Fremlaan» deraf til Andre, skulde Tomten ansees som forbrudt til Kronen.

Den Del af Christiania, som baade synes at være bleven først bebygget og længe havde de fornemste Beboere, er Strøget nærmest Havnen og Slottet. Endel af disse gamle Hovedgader, de, som omgave «Kvartalerne»[1] paa Fæstningsglaciet, ere nu aldeles forsvundne, andre, som de nedre Strøg af begge Slotsgaderne, høre forlængst til vor Stads mindst befærdede Egne. Derimod boede, som vi nys hørte, den fattigere Befolkning «oppe i Byen», og endnu i flere Menneskealdre betragtedes Voldgaderne og Akersgaden som de mindst anseelige Dele af det egentlige Christiania.

Af Stadens ældste Torv findes endnu tydelige Spor. Den gamle mærkelige Bygning paa Hjørnet af (de nuværende) Raadhus- og Øvre Slotsgader, der i Begyndelsen af vort Aarhundrede var Kommandantbolig, derpaa overlodes Universitetsbibliotheket og nu er Lokale for Garnisonens Sygehus, strækker sig, som man vil se, ikke lige til Gadehjørnet eller det Punkt, hvor Fortsættelsen af Slotsgadens østre og Raadhusgadens nordre Sidelinie vilde skjære hinanden, men danner indenfor dette Punkt en retvinklet

    for Norges Vedkommende i sin Tid i ikke saa ganske ringe Udstrækning fundet Sted baade i Bergen og Oslo. I Christiania har man derimod — naar undtages Kantsler Jens Bjelke —, neppe noget bestemt Spor til, at Sædegaardseiere lode opføre Bygaarde.

  1. «Kvartal» i Betydningen af en mellem fire Gader liggende Bydel er vistnok et for Norge, maaske endog blot for Christiania eiendommeligt Udtryk.