efter, at man skulde reise Christian Frederik et Monument paa Dovre. Selv begyndte derimod Kongen igjen at komme sig af sin halvsyge Tilstand, da enhver Frygt for hans personlige Sikkerhed i hans Tilflugtssted paa Ladegaardsøen viste sig ugrundet. Paa sin Fødselsdag (18de September) holdt han sig lystig ei alene med sine Venner til Middag, hvor skaalen for Norges Uafhængighed blev drukket, men havde endog om Aftenen et Dameselskab, hvor det gik særdeles muntert til. Det dramatiske Selskab havde
tænkt paa at feire Fødselsdagen med en Festforestilling, hvortil Rahbeks «Anna Colbjørnsen» var valgt, men heraf blev dog Intet.
Imidlertid stundede Tiden til, da Hovedstaden (for første Gang efter 1661) skulde se Folkets Repræsentanter sammentræde. Byen skulde selv vælge fire Storthingsmænd. Den ene af dens Repræsentanter paa Eidsvold, Professor Sverdrup, hørte til dem, der bestemtest afskyede enhver Forbindelse med Sverige. Han havde ikke Lyst til at være med her og reiste derfor til Kjøbenhavn «for at hente Universitetsbibliotheket». Til Repræsentanter valgtes da
