B. C. Petersen, Hans Riddervold, Bertelsen, Colban, C. D. Cappelen, C. Garmann, Ole Rein Holm, J. L. Frølich, J. Wedege, J. Bernhoft, Wahl, Ebbell, P. Giertz, N. R. Schjoldager, Widsteen, Nilson, Boye, O. H. Keyser, Bautz, John Aas. O. E. Gjerdrum, Doxrud, Krag». Nogle Dage efter holdtes et større Møde i Kathedralskolens Auditorium (det forrige Storthingslokale), hvor en Mængde nye Medlemmer[1] tegnede sig, og hvor en Bestyrelse valgtes, bestaaende af Overlærer Flor, Lektor i Theologien S. J. Stenersen, Præsten Nils Wulfsberg, Adjunkt (siden Overlærer) Albert Lassen og Fuldmægtig Schult. Der var nogen Uenighed inden Bestyrelsen, om Studenterne skulde blive samlede, eller om de, naar de havde opnaaet nogen Øvelse, hellere, overensstemmende med et Forslag af Lektor Stenersen, skulde sprede sig om i Bygderne for at anføre «Mandhusingerne». Imidlertid paabegyndtes strax Øvelserne, og Foreningen talte tilsidst 200 Deltagere. Musketer-Vaaben udleveredes fra Arsenalet, og Exereitien foregik i Krigsskolens Gaard under Ledelse af Løitnant og Lærer ved Krigsskolen Eckhoff; engang foretoges endog fet streiftog i fri Mark. «Det var komisk (skriver et Medlem af Bestyrelsen) at se gamle Overlærer Flor, Raadmand Saxild m. fl. lære at marschere, præsentere Gevær o. s. v., medens paa den anden Side en enkelt Straajunker, som f. Ex. en Fuldmægtig Klein, var saa undselig for at bære Musket igjennem Gaderne, at han ei vovede at gjøre det, uden at vi vare mange i Følge og paa en Maade tvang ham dertil».
Noget senere ud paa Aaret (1ste August) tilbød ogsaa det gule Korps i Christiania Kongen sin Tjeneste. Dets Chef var dengang den senere meget rige Jacob Meyer[2], og det talte 16 Heste, «hvoraf to ubrugelige». Kongen takkede i en egenhændig Svarskrivelse, der lød saaledes: «Vi paaskjønne særdeles den kongelige Borgergardes patriotiske Tilbud, at ville tilbyde sin Tjeneste, hvor den maatte fornødiges. Ugjerne ville vi uden høieste Nødvendighed rive Borgeren ud af sin Syssel, men saasnart vi senere skulle ønske at se Korpset omkring vor Person, da maatte vi ønske, at
- ↑ Blandt dem fosekomme Navne som C. Keyser, Mauritz Hansen. C. A. Holmboe, Bernt Holmboe, Ahlert Hysing o. s. v.
- ↑ Jacob Meyer († 1856) havde i 1805 taget Borgerskab i Christiania, efter tilforn at have været paa Bernt Ankers Kontor. Han var Søn af en Kjøbmand hersteds, Peter Meyer, om hvem man havde det Rim: «Bernt Anker svæver i høie Tanker, Peter Meyer passer sine egne Greier».
