Man foreslog R Ex., at «da mange maaske ei vilde undvære at spise med Sølvskeer, men Nordmanden dog glad vil ofre Fødelandet det Overflødige, burde det blive en Skik, at Gjester medbragte sin Ske i Selskaber». Ligeledes foresloges, at alt Kirkernes Sølvtøi skulde skjænkes Banken. Forfattere, der skreve i en moderatere Tone (f. Ex. J. P. Debes, da Prokurator paa Moss, siden Assessor i Høiesteret), paadrog sig Had og Uvilje.
Flere af Byens Geistlige, som Sigwardt (siden Biskop i Christianssand) og Dr. phil. Garmann, talte fra Prædikestolen om Prindsen som Kandidat til Thronen.
Rigsforsamlingen kom, istedenfor at sammentræde i Landets Hovedstad, til at faa sit Mødested paa en Privatmands, Carsten Ankers, Eiendom i Eidsvold, naturligvis ikke uden Beregning fra Prindsens og hans Venners Side. Hovedstadens Repræsentanter vare Professor Sverdrup og Toldprokurør Christopher Frimann Omsen. Christian Frederik residerede for det meste ogsaa selv paa Eidsvold i de fem mindeværdige Uger.
Den 22de Mai holdt den nyvalgte Konge sit Indtog i sin Hovedstad, netop Aarsdagen efter, at han første Gang havde betraadt Byen som Statholder. Magistraten og Repræsentanterne havde truffet alle Forberedelser til høitidelig at feire Dagen. Byens Embedsmænd og Storbønderne i Aker forenede sig under Anførsel af Slotsfoged og konst. Amtmand (siden Statsraad) P. C. Holst, mødte Hs. Maj. paa Sognegrændsen mellem Aker og Skedsmo og fulgte ham til Grorud. Herfra førtes han af «Odel-Korpset» videre til Sindsen, hvor Frokost blev indtaget Ved Vaterlands Bro (thi over den gik i hin Tid, da Nybroen ei var til, Veien fra Romerike gjennem Lakkegaden) passerede Kongen under Kanonernes Torden en national Æreport, beklædt med Barlind og Granbar og prydet med passende Udsiringer. «Fire og tyve unge Piger, Døtre af Embedsmænd og Borgere, mødte Allerhøistsamme og bestrøede Hans Vei med Blomster». En af dem overrakte Kongen en Borgerkrands af Egeløv med de Ord: «Fortjent Hæder», en anden (Jfr. Winge) en Subskriptionsplan, hvorpaa var tegnet Bidrag til Fædrelandets Vel i Penge og Penges Værdi[1]. Den
- ↑ Den berygtede Forfatter E. M. Oettinger meddeler i sin «Geschichte des Dänischen Hofes» (Hamburg 1858, B. 7, S. 164) følgende Røverhistorie om de norske Damer: «Selbst die Frauen blieben nicht zurück. Aus freiem Antriebe bildeten sie eine Art von Amazonengarde. Vierhundert Mädchen vereinigten sich zu einem Corps norwegischer Schildjungfrauen und wählten sich die Toch-
