Raadmand Moestues Gaard (paa den Tomt, hvor den nuværende Post- og Telegraf-Gaard ligger).[1]
Et Brev fra Hersleb vil bedst sætte os ind i de primitive Tilstande ved det nyfødte Universitet:
«Christiania 26 November 1813.
– – Jeg kommer næsten ikke til Nogen, uden til Sverdrup og Treschow og har meget at bestille, men finder min Syssel usigelig interessant og er hjertelig glad ved at kunne leve blot for mit Yndlings-Studium. Stod det saa godt til med Fædrelandet, som med mig, var jeg lykkelig.
Jeg læser over Amos, Dommernes Bog. Indledning til det hebraiske Sprog og heologisk Encyclopædi og har to Studenter, som høre mig – den første og fjerde Forelæsning har jeg ogsaa 3 Candidater som Tilhørere af. Professor Platou har over Norges Historie et meget talrigt Auditorium. Treschow vil vist ogsaa faa mange, naar han begynder sine Forelæsninger over Philosophemerne i den nordiske Mythologi, hvilke han endnu ei har begyndt. Rathke hører jeg med megen Fornøielse over Geologien; det er ret en Glæde at bestige med ham snart Nordkaps steile Klipper, snart Ruslands Bjerge, snart Madeiras høie Basaltstøtter. Det maa være herligt at
- ↑ Cand. juris og Godseier Carl Gulbranson, hvis Fader siden eiede Gaarden, bevarer endnu en Vinduesrude, hvori en Student har indridset de Ord: «Hic primum in Norvegia examen philosophicum habitum est».
