i en Fordybning af denne var den lille Prinds Frederiks Portræt anbragt. Holten holdt en Tale og lykønskede Faderen med Sønnens Fødselsdag[1]. Kort i Forveien havde prindsen besøgt Fladeby, hvor der selvfølgelig var gjort store Tilstelninger og et stort Jagtselskab var samlet[2].
Medens man saaledes greb hver Leilighed til Festligheder saa at sige ved Haarene, stod det misligt til med Menigmand. 1812 havde været et skrækkeligt Uaar, men heldigvis blev 1813 et godt Aar. Imidlertid kunde det ikke forslaa til at rette paa Tilstanden, og man behøvede ikke alene Provideringen fra Danmark, der nu forestodes af justitiarius Falbe og (fornemmelig) af Kjøbmand og Justitsraad Paul Thrane i Storgaden, men tildels ogsaa Surrogater. «Man saar», hedder det i et officielt Aktstykke, «i Juni Maaned 1813, ligesom i 1808, hele Skove afklædte for af Barken at skaffe et usundt Fødemiddel; man saa Fjeldbonden komme 14–16 Mile fra til Christiania for at hente de ham anviste 2 Skjepper Blandingskorn, og ofte sank han udmattet ned paa Provideringskommissionens Trappe i det Øieblik, da han skulde modtage denne ringe Hjelp for sig og sin langt fraværende Familie»[3]. Overlærer M. R. Flor, bekjendt allerede fra 1808–1809 som den ivrigste blandt de saakaldte «Mosepræster», satte sig paany i Virksomhed. Et talende Vidnesbyrd om Nøden blandt Arbeidsklassen var det, at Brændevinskipperne nu stode forladte og øde. Aviserne indeholdt ogsaa et usædvanligt Antal af Politibekjendtgjørelser om Tyverier og Indbrud. Alene i et eneste Nummer anmeldtes fem meget grove Tyverier i Staden, stedfundne i Løbet af et Par Dage. Og rundt i Byen og dens Omegn udbredtes Rygter, paafaldende lige dem, der endog saa sent som i 1869 dukkede op her i Byen, da det hedte, at Frimurerselskabet gav sig af med at fange unge og fede Mennesker, især fyldige Piger af Almuesklassen, for at slagte dem. To Tyrker, fortaltes der i 1813, opholdt sig i Christiania og betalte en Tønde Guld for en Tønde Menneskekjød, og
- ↑ Fra denne Tid haves et interessant Brev fra Christian Frederik til Frøken Betsy Sneedorff (siden Generalinde Anker), der dog ikke kan have naaet frem, men maa være opsnappet, da det findes i Handlingar ur v. Brinckmannska Archivet, II, S. 102.
- ↑ Udførlig Beskrivelse af disse festligheder findes hos A. Collett, En gammel Christiania-Slægt, S. 225 flg.
- ↑ Officiel dansk Beretning (af 1822) om Norges Providering under Krigen. (Udg. af Const. Flood). Chra. 1890. S. 20.
