nu en Skaal for Kaas, der var fraværende, men neppe var Kancellipræsidentens Navn nævnt, før Christian August styrtede ud af Værelset, ladende som om han blødte Næseblod. Verten, som ei forstod dette, fornyede Skaalen, da Prindsen igjen var kommen ind, men denne lod sit Glas urørt og bemærkede kun: «Jeg haaber, at han befinder sig vel». Dette Gilde var vistnok et af de sidste af Colletts store Gjestebude, thi allerede et halvt Aar senere døde han den 10de Februar 1810.
Ikke ret længe efter Prindsegildet forlod Kaas Norge uden at have udrettet andet end at forspilde Christianiensernes Velvillie. Marcus Gjøe Rosenkrantz blev (indtil 1812) hans Eftermand i Stiftamtmandskabet. Kaas gjensaa ikke mere vort Land, for hvilket han dog paa sin Vis altid bevarede Godhed. Da i 1814 flere danske Breve faldt i Svenskens Hænder, formedelst en Reisendes (Gyldenpalms) Uforsigtighed, fandtes mellem disse ogsaa en Skrivelse fra Kaas til Agent Jacob Nielsen, hvori det hed: «Om ikke Pligten bandt mig til min Konge, skulde ingen Ting hindre mig fra at dele Skjebne med mine kjære Nordmænd med Liv og Sjel til min sidste
