ikke altfor liden By fik sit Tempel for den sceniske Kunst[1], og dette Liebhaberi har ganske vist en ikke ringe kulturhistorisk Betydning. Det er udentvivl en meget rigtig Bemærkning af J. Chr. Berg, at de mange Privattheatre i Aarhundredets Begyndelse have bidraget betydeligt til at give de dannede Klassers Talesprog en større Lighed med den danske Diktion, end det tidligere kan antages at have havt[2]. Af samtidige Ytringer om disse Forhold kan fremhæves en Artikel «Om Forlystelser i Krigstid», hvori det fremhæves, at eden Tænkende» i saadanne Tider ganske vist ikke vil «tillade sig Fornøielser, forbundne med store Bekostninger», men paa den anden Side heller ikke har Grund til at forsage anstændige og billige Glæder. «Maa man ikke lykønske et Land, der eier Embedsmænd, der efterat de have arbeidet hele Dagen for Landets Tarv, været sysselsatte med tusinde Ubehageligheder, der forekomme paa den større Skueplads, endnu besidde Aandskraft, endnu finde Tid nok til at træde frem og vise sig paa det private Theater? Eller er det maaske til alle Tider upassende for Embedsmanden at spille Komedier? Det vil være det samme som at spørge: Tør Embedsmanden ikke være Kunstven?» – – «Før Krigen havde Ingen Noget imod, at Landets første Embedsmænd spillede, hvorfor da nu? Taaler Embedsmandens værdighed mere Nedsættelse i Fredens end i Krigens Tid?» – «Med Baller har det sig lidt anderledes. Bal gives ikke uden stor Bekostning for Verten, det være nok saa tarveligt indrettet, men ifald Subskriptions-Baller kunde finde Sted, hvor man blev enig om, at ingen anden Bevertning skulde gives end Smørrebrød og Thevand eller anden lædskende Drik – hvor Vin ikke turde lade sig se[3] – vilde da Baller blive saa kostbare, naar de ikke gaves oftere
- ↑ I Christiania var der to Theatre, foruden det egentlige dramatiske Selskabs, nemlig et «borgerligt dramatisk Selskab» og det Strømbergske paa Thoms’s Sal, der dog kun var i sin Begyndelse. Herom og overhoved om Theatervæsenet henvises til H. J. Huitfeldts «Chrisriania Theaterhistorie», der dog desværre kun naar til 1809.
- ↑ Budstikken III (1821–1822), S. 335–336. Den hverken mod Danmark eller mod Theatret meget velvillige Berg skriver fra sit Standpunkt saaledes: «En af de Ting, som i den nyere Tid have især bidraget til at skaffe den danske Mundart alt mere og mere Indpas i Omgang-Sproget og fortrængt eller forvansket det norske, formenes at være de i sidste 30–40 Aar kun altfor meget (endog undertiden paa Landet!) i Brug kommende dramatiske Forestillinger.»
- ↑ Udgiveren (N. Wulfsberg) tilføier som Note: «Haarde Konditioner, synes det endog for den, der hverken dandser eller drikker Vin om Aftenen. Hvad om man blot beholdt Rødvin?»
