Denne siden er ikke korrekturlest
som det synes, har Slægtsfølelsen og den deraf udsprungne Udholdenhed bidraget endnu mere end danske Frænders Understøttelse til at bringe ham frem. Efterat have opgivet den oprindelig paatænkte militære Bane begyndte han, ikke længere ganske ung, paa Latinen og tog juridisk Embedsexamen. Nu gik det raskt, og han blev 1784 Auscultant og Aaret efter Assessor i Norges Overhofret. Her kom han i Berøring med en af vort Lands dengang
bedste og mest oplyste Militære, General August Friederich v. Wackenitz[1], og denne Mand havde stor Indflydelse paa ham;
- ↑ Født i Pommern 1726, deltog som ung Mand i den østerrigske Arvefølgekrig og tjente under Marschallen af Sachsen i Nederlandene og under Hertugen af Cumberland mod Carl Edvard og hans Jacobiter i Skotland. Han døde i Christiania 1808, (B. Moe’s Tidsskr., 1. S. 463 flg. og Intell.-Sedl. 1808, No. 105). Med sin anden Hustru, en Datter af Stiftamtmand Adeler til Gimsø, havde han en Datter, der blev gift med Nils Anker paa Frederikshald og af A. Eckstorm, som i 1792 udgav sine «Sandfærdige Hændelser», kaldes «Stadens Charite».
