Hopp til innhold

Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/312

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Imidlertid stod dog Byens Handel udenfor Trælasthandelen, altsaa den egentlige Krambodhandel, vistnok i flere Henseender lavt. Tingen var den, at Kjøbenhavns Handelsstand i Virkeligheden beherskede Kolonialhandelen. Herom ville vi lade en samtidig Indvaaner af Byen tale[1]: «Det Sving, som Handelen havde taget i de fleste norske Byer, Hovedstaden Christiania selv ei undtagen, var saadant, at Mængden af de Handlende, med Undtagelse af Lastehandlere og Brugspatroner, egentlig var, saa at sige, blot Høkere for Kjøbenhavns Handelsmænd, hos hvilke man i Almindelighed indkjøbte eller bestilte og fik krediteret Alt en detail indtil 100 Pund Kaffe, 10 Pund Peber og andre Varer i Forhold, da man, efterat have udsolgt samme, med det dernæst afgaaede skib forskrev og erholdt en ligesaa betydelig Kvantitet til Udhøkring. Blev derfor Isen liggende i Fjorden nogle Uger længere, end sædvanligt, da var det ikke sjeldent, at der opstod Trang og deraf følgende Dyrtid paa flere endog uundværlige Artikler, f. Ex. Korn, uagtet man i den foregaaende sommer havde ladet de saakaldte Jydeskippere gaa bort med deres smaa Skuder, uden at have villet afkjøbe dem deres Ladninger; derved var for megen Resiko. Var det tildels saaledes i Christiania, er det vanskeligt at tro, at det var anderledes i de mindre norske Byer.»

En vis Rolle i Handelsomsætningen spillede fremdeles det stærkt besøgte Vintermarked, hvorved Leopold v. Buch dvæler med stor Interesse.[2]

Med Haandverksdriften var det smaat bevendt. Herom vidne baade Byens Politimester, Kancelliraad A. Bull og Pram. Den sidste udbryder: «Det maa vel ogsaa saa være, saalænge Anglomanien, der neppe nogensteds ytrer sig saa aabenlyst og uden al Undseelse, som her, gjør det næsten vanærende at have i sit Hus eller til sin Paaklædning Noget, som ei er kommet ligefrem fra England, eller som idetmindste, om endog af tydsk Middelsgods, indsmuglet med en flensborgsk Brændevinsskude, dog kan udgives for engelsk».

Vognmændene i Christiania dadles af Pram i skarpe Ord. «Ingensteds, hvor jeg reiste i Norge, traf jeg saa slet Befordring,

  1. L. Stoud Platou i «Indberetninger om Nationalfesten den 11te Decbr. 1811», Chra. 1812. Fortalen, S. IV. flg.
  2. En livlig Skildring af Markedet, især af dets Fornøielser, vil man finde i Amtmand C. P. Bloms Roman «Fordum og nu», Chra. 1848, S. 209–12.