ikke ved Giftermaal var bleven saa nær knyttet til Christiania Rigmænd. Han vilde have flere Sagbrug oprettede til Fremtarv for sit Distrikts Skoveiere, men herimod reiste sig en Storm. Sagbrugseierne fik et Modskrift istand, forfattet af M. C. Rosenkrantz, selv en af Norges største Sageiere og altsaa paa en vis Maade Part i Sagen. Dette Modskrift seirede formedelst Paaberaabelse af Sageiernes lovhjemlede, dyrt betalte Privilegier og Frygten for een Revolution i Skovvæsenets Tilstand».
Blandt Trælastfirmaerne var paa den Tid, hvorom her er Talen, naturligvis det Ankerske Fideikommis det fornemste. Derefter kom John Collett. Jørgen Pløen, Ener Holm, Haaken Mathiesen, Poul Clausen. De tre førstnævnte Huse ansaaes for hovedrige, og de to øvrige for dog at eie mere end en Tønde Guld. Ogsaa Mathias Calmeyer («Calmeyergaardens» og «Calmeyerløkkens» Eponym) gjaldt for meget rig. M. C. Rosenkrantz, hvis Hovedtrafik gik fra Hafslund, lod sine Forretninger i Christiania bestyre af en Fuldmægtig, Adam Steen.
Mellem de Handlende af anden Klasse antages Raadmand Mostue at være den rigeste og at eie sine to Tønder Guld. Johan Ludvig Riis, der boede ligeoverfor Mostue, gjaldt for at eie omtrent det Halve. Claus Tullin. Digterens Søn, eiede og drev sin Faders Spigerværk ved Lysakerelven, men anvendte desuden Noget af sin betydelige Formue i Handelen. Videre nævnes af Pram som «Folk af Formue, der sidde i driftig Handel»: Hans Thron Thoresen, Frederik Berg, Ole Chr. Brede, Nic. Seidelin Bøgh[1], Jens Edsler, Ole Egers Enke, Anders Ell, Ole Engebretsen, Auditør Schøller, Jens Chr. Schmidt, Lars Smith[2] og Ole B. Thorsen. Som «redelige og retskafne Borgere» anføres: Vilh. Andersen, Bøy Bøysen, Hans Dehli, Westye Egeberg. Johan Fabritius, Henning Fuglberg, Søren Horster, Samuel Strøm, Erik Thurmann. Papirfabrikanterne Glad & Co. «ere bekjendte for meget agtværdige Folk og som meget fremlysende Jordbrugere». «Af de her nævnte Borgere,» fortsætter Pram, «skal der neppe være Nogen, som eier mindre end 16,000 til 20,000 Rdlr., men adskillige meget mere; jeg har slet ikke nævnt nogen af deres Navne, om hvem man tror, at de have arrangeret sig ved Opbud.»
