Konjunkturer. De 15,000 Spd. rede Sølv, som Fideikommisset blev ilignet som Bidrag til den tvungne Bank, havde det under saadanne Forhold hel vanskeligt for at betale. Legaterne til Familien trykkede Stiftelsen overordentligt, derhos havde man paataget sig at yde 6–7000 Spd. aarlig til Universitetet og til Understøttelse for Enker og Studerende. Endelig kom den 4de Mai 1819 en Ildebrand, der fortærede Bord og Planker til et angiveligt Beløb af 66,528 Spd., som man havde haabet at kunne sælge for 20,000 £ Sterling, men som nu fuldstændig tabtes. Udgifterne udgjorde imidlertid 45,000 Spd. om Aaret, og Administrationen saa sig derfor tilsidst (December 1819) nødt til at overgive Fideikommisset til Skiftebehandling af en dertil nedsat Kommission, bestaaende af Assessor Arntzen, Expeditionssekretær Vogt (begge siden Statsraader) samt Kancelliraad Morgenstierne. Formuen beregnedes dengang endnu til 588,028 Spd. Efter vidtløftige Forhandlinger, Høiesteretsdomme og Decisioner, der varede indtil 1832, erholdt Broderbørnene og disses Descendenter aarlig Renter af temmelig store Summer, Pantekreditorerne bleve fuldt ud tilfredsstillede, og de øvrige Kreditorer fik 598⁄13 pCt.
Paa samme Tid, som Bernt Ankers Fideikommis rammedes af de fortvivlede Handelskonjunkturer, faldt ogsaa det ham saa nærstaaende Collettske Hus som et beklageligt Offer for de samme uforudseede Kalamiteter. Heller ikke dette Hus’s store og værdifulde Eiendomme kunde hjælpe i en Tid, da deres Produkter intet Værd havde. Blandt Følgerne af dette Fald hører det ogsaa, at Fladeby solgtes til Spotpris i 1827. «I Fyrretyve-Aarene solgtes Bygningerne paa Fladeby til Nedrivning. Sidebygningen kjøbtes af Enebaks Kommune og opførtes igjen i Nærheden af Hovedkirken for at tjene til Skolebygning og Bolig for Kirkesangeren, men Hovedbygningens enkelte Dele og Indboet spredtes ved Auktionen udover Bygden. Vinduerne med sine talrige Indskrifter indsattes i nærliggende Bondegaarde, Opsatserne solgtes til Almuen som Legetøi for Børnene, og det store Galleri af Familieportræter gik ogsaa over i Fremmedes Eie, hvorfra det kun delvis er kommet tilbage til Slægten. Som for at udslette alle Spor af Stedets Udseende i dets velmagtsdage blev Alléen, der førte forbi Gaarden, rodhugget, og samme Skjæbne havde Træerne i Haven, hvorefter denne oppløiedes og udlagdes til Mark. Nu staar der kun en lav Stue paa den Høi, hvor Fladeby laa».[1]
- ↑ A. Collett, En gammel Christiania-Slægt, S. 239–240.
