1723[1] og sad arresteret lige til 1733, da Christian den sjette ved sit Besøg i Norge lod ham slippe løs. Hans Eftermand, Jens Kølle, kom (c. 1740) i lignende Ulykke; hans Bo var fallit, og Kongen tog hans Gaard, det nuværende Vaisenhus. Bergens Stiftamtskrivers, Christopher Mohrsens, store Kassemangel 1711 er allerede leilighedsvis omtalt ovenfor. Dennes anden Eftermand, Vilh. Hansen, kom ligeledes i Kassemangel, og ved Stiftamtskriver Sontums Død 1793 tabte det offentlige hos ham over 22,000 Rdlr. Ogsaa i Throndhjem grebes (1775) en Stiftamtskriver, Kammerraad Guldbrand Waager, i 11,000 Rdlr.s Kassemangel og kom paa Munkholmen.
Alt dette var dog kun Smaating mod den Underbalance, hvori Justitsraad Juel i 1783 blev greben. Den udgjorde 556,000 Rdlr., hvoraf alene for det sidste Aar 224,392 Rdlr.[2] En af Rentekammerets Embedsmænd havde endelig fattet Mistanke og udvirket, at Stiftamtmanden i September 1783 fik ordre til at suspendere ham. I Begyndelsen vilde Levetzau ikke efterkomme Befalingen, idet han forsikrede om, at Juel altid førte ordentligt Regnskab, og da han tilsidst meget nødig bekvemmede sig til Suspensionen, kunde han endda ikke fatte, hvori Feilen stak, da Regnskaberne fremdeles forekom ham at være rigtige. En Kammerraad Splid fra Kjøbenhavn blev da sendt op for at undersøge Papirerne, og den sørgelige Sandhed kom for Dagen. Levetzau, der som Stiftamtmand skulde have ført Tilsyn med Juel, maatte i sin Skrivelse til Rentekammeret bekjende: «Jeg har vandret i det yderste Mørke om Kassens Indtægts Beskaffenhed, og hvad Kassereren har opgivet for mig, har jeg maattet tro». Følgen blev, at Levetzau i 1784 maatte til Straf for sin Forsømmelighed drage til Pinneberg i Nærheden af Hamburg som Landdrost[3]. I hans Sted fik Geheimeraad Jørgen Erik Scheel Christiania Stift. Da Levetzau i Juni Maaned forlod Byen, haanede endel af hans rige
- ↑ Svigerfaderen, James Collett den ældre, kom herved i stor Knibe. En af Weibyes Debitorer, over hvem nu det Offentlige kastede sig, en rig Kjøbmand Nils Josten fra Risør, sattes fast i Corps de Garde («Kortergaarden» ved Torvet) og behandledes her med særegen Haardhed, fordi man troede ham indviklet i Amtmand Povel Juels Forræderi. (Dedekam om Arendal, S. 41.)
- ↑ Den følgende Fremstilling af Juels Sag hviler paa Archivdokumenter.
- ↑ Dette har idetmindste almindelig været antaget som Grunden til Forflyttelsen. Imidlertid er det ogsaa paafaldende, at Levetzau ansattes i Norge netop samtidig med, at den saakaldte Guldbergske Regjering korn til Magten, og fjernedes derfra netop, da den var styrtet.
