Hopp til innhold

Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/242

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Skam og Last faa den, som tænker
Nye Fængsels Byrder op,
Den som smider Handlen Lænker,
Smed ham fast til Dovres Top.
Lad ham uden Vin og Ven
Tage af Gjengjeldelsen
Samme Skaal, som han iskjænker
For en arm og hungrig Hob».

Da denne Sang blev første Gang afsunget i et Selskab, skal Levetzau have smilet. En «vis Person» sagde da høit til ham: «Le ikke, Deres Excellence, det er min salighed Dem, man mener»[1].

Stiftamtmanden i Christiania var siden Statholderpostens Ophævelse vel aflagt, og Levetzau havde desuden ved Tolddirektoratet og ved Brugen af Ladegaardsøen, Abbediengen m. m.[2], som var tillagt hans Embede, saa rigelige Biintægter, at han befandt sig vel i Norge og neppe har havt Lyst til at forlade det for det Første. Da indtraf pludselig en Begivenhed, som tvang ham til at ombytte sin Stilling i Norge med en ringere i Holsten.

Dette var Justitsraad og Zahlkasserer Jacob Juels storartede Kassemangel. Denne Mand, tidligere Assessor i Overhofretten, havde i 1774 efterfulgt sin rige Svoger P. Holter i Zahlkassererembedet og bestyret det i 9 Aar, uden at nogen her anede, at der var nogensomhelst Misligheder ved hans Embedsførelse. Han ansaaes tvertimod som en meget ordentlig og solid Oppebørselsbetjent og gjaldt tillige for at eie stor privat Formue. Allerede hans Fader, Assessor Juel, havde, som mange Embedsmænd i Christiania i de Dage, drevet stor Trælasthandel, hvilken nu Sønnen fortsatte, først i Moderens, siden i eget Navn. Han eiede dengang, da hans Underslæb opdagedes, adskillige store Skibe i Søen, en stor Mængde Landeiendomme og Skove, meget betydelige Trælastbeholdninger, Obligationer o. s. v. I Christiania eiede han en Gaard paa Hjørnet af Toldbodgaden og Dronningens Gade, ligeoverfor den nuværende Krigsskole.

Kassemangel hos Oppebørselsbetjente var i forrige Aarhundrede ingen Sjeldenhed. Foruden de mange Tilfælde, hvori Fogder grebes i saadan, kjendes foruden Juels Deficit mindst 6 Kassemangler i Landets Hovedkasser i hint Sekulum. Weibye i Christiania, den første, som betitledes Zahlkasserer, blev greben i Kassemangel

  1. Se Forf.s Udvalg af Breve til Prof. Nyerup, S. 3.
  2. Den store enetages Gaard paa Hjørnet af Kirkegaden og Raadhusgaden ved Siden af stiftsgaarden var Levetzaus private Eiendom.