I 1782 havde Levetzau faaet Regjeringen til at træffe overordentlige
Foranstaltninger for at forsyne det Søndenfjeldske med
Korn, hvilket dengang i særegen Grad tiltrængtes paa Grund af
Danmarks Monopol paa Indførselen af denne vare i de to sydlige
Stifter. Det hedte da i Avisen:
«See norske Mænd, vor Levetzau! En Joseph han sig viser
Mod Norges Rige i dets Nød og Trængende bespiser,
Da han Monarkens Hjerte ømt til Landets Bedste bøier
Og priselig mod Hungers Trang betids Anstalter føier.
Hans ædle Sjel, Hans Værd hvor stort, da man Ham kjende lærte,
Hans Navn antegnet evig staa i hver en Nordmands Hjerte!»
Men de rigere Handlende, Patricierne i Christiania, nærede andre Følelser imod denne Stiftamtmand. Han optraadte nemlig som Patron for de oplandske Bønder, der leverede Trælast til Byens Grosserere, og søgte at skaffe disse bedre Vilkaar og en selvstændigere Stilling ligeoverfor Trælasthandlerne, end de hidtil havde havt. Ganske vist havde ogsaa de faa, mægtige Huse, som dengang saa at sige monopoliserede Udførselen af Tømmer og derved netop i hine, den nordamerikanske Frihedskrigs, Dage samlede store Rigdomme, længe behandlet Bonden vilkaarligt og egennyttigt. Men nu udvirkede Levetzau et Reskript af 13de Novbr. 1776, der fastsatte meget strenge Bestemmelser om prompte Betaling til Bønderne; enhver Trælasthandler skulde have sin bestemte og autoriserede Tømmermærker, hvis Anvisningssedler skulde lyde paa bestemt Betalingsfrist og kunde forlanges honorerede paa Dagen under Gjesteretstvang og under Stiftamtmandens Kontrol o. s. v.
Dette Reskript fremkaldte; saasnart det blev bekjendt i Christiania, den største Forbitrelse. Rygter sattes i Omløb om, at Levetzau havde ladet sig bestikke af Bønder og Smaahandlere. Trælasthandlerne lode trykke og omdele et forbitret Manifest af 25de Novbr. s. A., undertegnet af Karen sal. Christian Ankers & Sønner (ɔ: Bernt, Peder og Jess Anker), Else sal. Juel, Peder Holter, Henrik Wilster, Dorothea sal. Eliesons, M. L. Monsen, Karen sal. Peder Cudrio’s, Jens Schultz[1] og James Collett. Dette Dokument, der i Virkeligheden var en Udfordring til Levetzau, lød saaledes: «Da man har bragt i Erfaring, hvorledes nogle ukyndige, misundelige og ildesindede Mennesker have søgt at
- ↑ Efter ham har «Schultze-Haugen» ved Sagene faaet sit Navn.
