her saa stor Popularitet, at der opkom det« Sagn, at han var en Prinds af Kongehuset, der under et fremmed Navn var kommen til Landet for at paase Nordmændenes Tarv.
I 1774 forflyttedes han til Christiania og blev kort efter Geheimeraad og prydet med det hvide Baand. Hvilken Yndest han allerede efter et Aars Ophold her havde vundet blandt den lavere Befolkning, vil sees af Intelligents-Sedlernes Beskrivelse af en Fest, som den 9de August 177g, gaves til hans Ære, medens han befandt sig i Danmark for at holde Bryllup med sin anden Hustru. «Neppe var den Dag gjennem Rygtet bleven bekjendt her i Staden, paa hvilken vores høistberømmelige Stiftamtmand formodedes at ville tiltrine sin anden høie Formæling, før de herværende Laug og samtlige Høkere enstemmig besluttede at udmærke deres Kjærlighed, deres Ærefrygt for Manden ved at ære og udmærke denne hans Dag. Man samledes altsaa om Eftermiddagen Kl. 6 paa et Lyststed i Nærheden af Christiania, kaldet Ruseløkken, hvor Pauker og Trompeter i en afvexlende Forbindelse med Knaldet af de paa en Høi opstillede Kanoner strax begyndte paa det muntreste at lade sig høre, og hvormed i bedste Orden blev fortfaret, hver Gang de Lykønsknings-Skaaler tømtes, som ved deslige Høitideligheder saa sømmelig, som almindelig anbringes. Klokken 11 afbrændtes Lyst-Fyrverkeri med 81 Middelsortsraketter. Disse, som trende Gange og hver Gang efter foregaaende Anmeldelse af Trompeter og Kanoner opstege paa det prægtigste i Luften, gav et muntert Hoved i Selskabet Anledning til at geleide den nu til «Vivat vores Levetzau» fremsmilende Pokal med disse smaa Strofer:
«Som hist vi se i Blus og Brand
Raketten stige, hvad den kan,
Fra Jorden op til skyens Tinde,
Saa skal vort Hjerte antændt staa.
Og Bønnens Vei utrættet gaa
For Levetzau og Gemalinde».
Dernæst holdtes Bal til Kl. 4 om Morgenen, da Selskabet efter et samstemmigt Frydeskrig: «De Høiformælede leve!» i den fuldkomneste Enighed skiltes ad».[1]
- ↑ Ogsaa i de øvrige Kjøbstæder (alle Stiftets Byer stode dengang under Stiftamtmanden og ikke under Amtmanden) var han afholdt: saaledes læses f. Ex. i Søren Møllers Ny maanedlig Skiald-tidende Aalborg 1779, 4. S. 5–6 om hans Fortjenester af Skien.
