Hr. Erling Vidkunnssøn beboede den. Hvad der giver denne Gaard størst Interesse, er dette, at Mariakirken var opført i dens Nærhed som særlig kongelig Kirke. Denne Kirke var en af de berømteste i Landet. Den var til alt i det tolvte Aarhundrede, men fik sin største Pragt og Herlighed i Begyndelsen af det fjortende gjennem Haakon den femte. Han gjorde den til den anden blandt de kongelige Kapeller (Apostelkirken i Bergen var den første), gav den eget Kapitel og forenede dettes Provsts Embede med Rigets Kantslers. I Mariakirken er maaske Haakon den femte begraven, og i ethvert Fald havde han her som Helgen[1] sit Alter. Ved Reformationstiden sank ogsaa denne herlige Bygning i Grus og Glemsel, og det er Antikvar N. Nicolaysens Fortjeneste at have paavist, hvor den i sin Tid har ligget, og at have tilveiebragt Oplysninger om dens Udseende gjennem Udgravninger i Grunden.
Af andre offentlige Bygninger fandtes en Lagmandsgaard og en Raadstue, begge af uvis Beliggenhed. Oslo havde ogsaa mindst tre Gilder, Hellig-Legems Gilde, der synes at have været det fornemste, og som havde eget Alter i Domkirken og en Skaale, hvor Lagthinget holdtes, St. Annas Gilde for «Borgere» (ɔ: Handelsmænd) og Skomagernes Gilde for tydske Haandverkere, rimeligvis det samme, som endnu i 1607 kaldtes Skræddernes Gilde. Kun St. Annagildets Beliggenhed kjendes; det laa paa Dominikanerklostrets Grund, altsaa nær ved den nuværende Bispegaard[2].
Af private Gaarde nævnes i Diplomerne en stor Mængde. Disse have i Regelen kun været Træbygninger med Tørvtag, men have dog sikkert ikke været saa smaa. De bestode sandsynligvis hver af mange Bygninger, spredte over et ofte stort Rum. Adskillige af dem sees ogsaa at have været delte mellem flere Eiere eller Beboere og Familier. De førte, ligesom Eiendomme paa Landet og ligesom endnu Tydskebryggens Gaarde i Bergen egne Navne, som oftest naturligvis efter oprindelige eller ældre Besid-
- ↑ L. Daae, Norges Helgener, S. 180 flg.
- ↑ De ovenfor meddelte topographiske Oplysninger skyldes foruden Lange (De norske Klostres Historie) og P. A. Munch ogsaa i væsentlig Grad N. Nicolaysens flittige Granskninger, fornemmelig hans fortrinlige Afhandling om Mariakirken i den ovenfor nævnte Aarsb. fra Foren. til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1869.
