Vi ere nu komne til den Tid, da Nordmændene begyndte at blive mere og mere selvbevidste, at hige efter Anerkjendelse som Nation, at længes efter eget Universitet og efter en forandret Stilling, om end for det første kun som Led af den bestaaende Helstat. Det norske Selskabs Stiftelse, de norske Digteres Fremtræden, den især gjennem Gunnerus vakte Interesse for Norges Natur samt Gerhard Schønings Tilløb til en norsk Historieskrivning i stor Stil vare stærke Tidens Tegn. Netop samtidig dukkede imidlertid ogsaa de gamle svenske Erobringslyster frem og bleve mere og mere paatrængende. Saaledes skabtes efterhaanden et Slags «norsk Spørgsmaal», der omsider i det næste Aarhundrede fandt sin Løsning[1]. Christiania By vinder fra nu af forhøiet Betydning, bliver de vaagnende norske Bestræbelsers Arnested og tildrager sig snart større Opmærksomhed baade i Danmark og Sverige.
Byen havde i 1763 faaet sin (og Landets) første Avis, de bekjendte «Intelligents-Sedler». Dens første Udgiver var en pommersk Bogtrykker, Samuel Conrad Schwach (Digterens Bedstefader). Det kjøbenhavnske Addressekontor gjorde vistnok Indsigelser og
- ↑ I Edvard Holms Universitetsprogrammer: Nogle Hovedtræk af Trykkefrihedstidens Historie (1885) og Den offentlige Mening og Statsmagten i den dansk norske Stat i Slutningen af det attende Aarhundrede (1888) vil man finde vigtige Bidrag til dette Emnes Belysning.
