som Ridder af Elefanten 1785[1]. Wilse omtaler i sine Reise-Iagttagelser, at han stedse vedblev at nære Interesse for Norge. Af hans to Sønner blev den ene, hvis Apologi for Faderen vi have citeret, pfalzisk Geheimeraad og dansk Gesandt i Sachsen, den anden, Carl Jacob Woldemar Schmettow, indtraadte i den norske Armee. Det var ham, der som kommanderende General nordenfjelds og tildels ogsaa som Christian Frederiks Diplomat spillede en bekjendt Rolle under Begivenhederne i 1814. Han døde 1821.[2]
Schmettows Eftermand som kommanderende General i Norge var en berygtet Eventyrer, en af de mest fordærvede endog ved Christian den syvendes Hof, Grev Schack Carl Rantzau-Ascheberg. Født samme Aar som Schmettow, havde han reist i flere europæiske Lande[3] og en Tid været i dansk Militærtjeneste, men havde, efter pludselig at have faaet sin Afsked 1756, først gjort et mislykket Forsøg paa at blive ansat i Rusland og saa bosat sig i Danzig. Da Peter den tredie blev Keiser 1762, optraadte han paany i Rusland, men allerede den Omstændighed, at han kom i Selskab med den endnu mere berygtede Eventyrer Beringskjold, vanskeliggjorde hans Udsigter, og nogle vidtrækkende, men phantastiske Planer, han havde udkastet om væsentlige Forandringer i Nordeuropas Landkart og en stor Alliance mellem de forskjellige Grene af det oldenborgske Hus, bleve selvfølgelig til Intet. Fortællingen om, at han skal have spillet en Rolle som et, om end kun
- ↑ Da Regjeringen engang senere ønskede ham bort fra Kjøbenhavn, gav man ham Ordre til at reise til Rendsborg, «fordi Kongen (Christian den syvende !!) aldrig kunde glemme de Ytringer, som Greven havde ladet falde for ham om religiøse Sager, Ytringer, hvis Urigtighed og Skadelighed Hans Majestæt nu havde erkjendt».
- ↑ Til begge Brødres Historie findes et Bidrag i A. L. v. Schlossers öffentliches und Privatleben, von Chr. v. Schlosser, B. 2, Lpz. 1828.
- ↑ Under sine omflakninger i Udlandet gjorde Rantzau sig gjentagne Gange skyldig i lovstridige Handlinger. I Genua var han saaledes fræk nok til at trække en betydelig vexel «paa sin Fader, Statholderen i Norge». Med den Grev Chr. Rantzau, der (mange Aar tidligere) havde været norsk Statholder, var han imidlertid ikke engang beslægtet. – Endnu en tredie Greve Rantzau har levet her i Byen, nemlig Wilhelm Adolf, den sidste regjerende Greve af det i Holsten beliggende rigsumiddelbare Grevskab Rantzau. Han blev i 1726 som mistænkt for Brodermord sat i livsvarigt Fængsel af Frederik den fjerde og først indsat i Kastellet i Kjøbenhavn, dernæst paa Akershus, hvor han døde den 21de Marts 1734 i en Alder af 46 Aar. Han nød til sin Underho1dning 2000 Rdlr. og blev begraven med stor Pragt. (Fr. Barfods «Folke», S. 317). Han bisattes under Alteret i vor Frelsers Kirke.
