ninger i den Anledning Nordal Brun har givet et bekjendt Udtryk[1]. Hans samlede Skrifter vare udkomne i tre Bind i Aarene 1770–73. Endnu i 1799 kunde Rahbek udgive hans «Udvalgte Digte», og i Norge bevarede hans «Arier» endnu sin Yndest langt ind i vort Aarhundrede, vel især i hans Fødeby Christiania.
De «af brudte Tanker», der optage næsten to Bind af Tullins efterladte Verker, og for hvis Udgivelse de, der besørgede hans Skrifter trykte, i sin Tid maatte høre ilde, medens man nu glæder sig ved at besidde dem, lade os undertiden ane, at den sygelige Tullin egentlig havde været en indesluttet Natur og i Virkeligheden mangen Gang har følt sig ene og venneløs. Saaledes siger han III. S. 266: «Selskab og Omgang med Adskillige har hidtil skaffet mig mange Bekjendte og Dus-Brødre, men ikke en ret Ven. Nu anser jeg mig næsten som en Alchymist, der leder efter en filosofisk Sten, og hvo vilde undres over, at jeg lader alt Haab fare om noget Udfald? Undertiden læser jeg vel, hvad Cicero har skrevet om Venskab, men jeg læser ham med samme Sindsbevægelse, som naar jeg hører en holde en meget kløgtig Tale om den Fugl Fønix». Og paa et andet Sted, III. S. 220: «At dø ung, at leve længe eller kort, er at have gjennemgaaet flere eller færre Forandringer af Hændelser. Sagen bliver den samme, det kommer kun an paa, at jeg indbilder mig at have levet 60 Aar istedenfor 30». Men hans Bekjendte, de rige Kjøbmænd i Christiania, tillode ham ikke at leve i Stilhed. De droge den aandfulde Mand ved alle Leiligheder ind i sine Kredse, og han blev, skjønt modstræbende, snart endog Middelpunktet i disse. «Han var (siger Udgiveren af første Del af hans Verker, Præsten Teilman paa Modum,) omringet af en Hoben Venner, som billig søgte deres Fornøielse i hans Omgang, men ikke saa billig søgte at aftvinge ham Vers ved enhver Leilighed og uden at give ham Tid til at arbeide dem ud. Deraf kom en Mængde impromptus, som utrolig fornøiede de Selskaber, de passede til, og trolig vilde optages meget ligegyldig af Publikum»[2]. Bernt Anker, hvis tid-
- ↑
«For tidlig døde Du, fortidlig Danmark haver
Forbrudt sig mod dit Støv og sat en Ewalds Gaver
Fremfor det Liv og Lys, som hædrede din sang» , osv. - ↑ F. Ex., da Tullin en Vinter aflagde et Besøg paa Bogstad, fik han ikke Lov til at lægge Reiseklæderne af, førend han havde improviseret Følgende:
Skjønt jeg paa denne Tid saa ulyksalig fryser,
At hver en Draabe Blod af Kuld’ i Kroppen gyser,
