Mathias Albert Haberdorf, der først i mange Aar som Præst ved Nykirken i Bergen og tilsidst (1759–1762) som Stiftsprovst i Christiania ved sin Uforligelighed og Uforskammethed paadrog sig mange Uvenner og Modstandere[1].
Det hænder ofte, at Tonen i en mindre By, naar først en vis Art af Fornemhed har begyndt at gjøre sig gjeldende, bliver stivere og mere ceremoniel, end i en virkelig stor Stad. Saaledes hændte det ogsaa, at Fremmede i forrige Aarhundrede fandt, at der var flere Formaliteter at iagttage i Christiania, end i selve Kjøbenhavn. En Dame kunde saaledes i vor By ikke, som i den danske Hovedstad, selv gaa om i Butikerne, men en Tjener eller Pige maatte hente Varerne hjem, at man der kunde bese dem. Ikke alene til Brylluper, Barnedaab o. s. v., men til enhver Visit maatte man kjøre i Karet, og det baade om Sommeren og om Vinteren, selv om der laa dyb Sne i Gaderne, thi kun udenfor Byen brugte man Slæde[2].
Stundom kunde dog ogsaa en misfornøiet Jeronimus føre Klagemaal over Tidens Fordærvelse og de nye Inventioner. I 1761 satte saaledes en forøvrigt ubekjendt Mand her i Byen, Erik Ditlevsen, sin Pen i Bevægelse og skrev en arkelang Memorial til General-, Landøkonomi- og Kommerce-Kollegiet. Her maa Christiania-Patricierne alvorlig holde for. «Man maa faa stelt paa endel her opspirede Bojarer eller norske Næssekonger. Disse har den Tid, da skovene var i Flor og Trælasten udenlands i høi Pris, tilvendt sig adskillige og saa store Eiendomme, at der ere de, hvis Forfædre og de selv have opkjøbt og underlagt sig, enhver for sin Familie, 20 à 30 Gaarde med Skov og Herligheder og holde Bønderne i bestandigt Slaveri, saaledes er det hele Sørkedalen[3] og adskillige Gaarde i Bærum, der alle paa saadan Maade erkjende en Herre, ligeledes er der utalligt saadant Herskabsgods i Odalen, Solør, Øster- og Gudbrandsdalen o. s. v. Hvad tykkes Deres Excel-
- ↑ Se om Haberdorfs Forhold i Christiania fornemmelig L. Daae, Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie, S. 42. 76 o. fl. St. samt Norsk hist. Tidsskrift, 2. R. II, S. 133–138. Han var en Typus paa et umedgjørligt Menneske.
- ↑ Wilses Reise-Iagttagelser, I, S. 198. Noget Spor til Anvendelsen af Portechaiser, hvis hyppige Brug i Kjøbenhavn vi Alle kjende fra Holbergs «Den honette Ambition», har Forf. dog ikke kunnet finde for Christianias Vedkommende.
- ↑ Sørkedalen (med Bogstad) eiedes da af Morten Leuch, hvis Enke solgte dem til sin Svoger i andet Ægteskab Peder Anker.
