Samme Aar, som Professor Mallet gjestede Christiania, besøgtes
Byen ogsaa af en tydsk Dame, Madame Ö., hvis i et tydsk Tidsskrift
«Neue Erweiterungen der Erkenntnisz und des Vergnügens»
indførte Breve nogle Aar senere oversattes i Intelligents-sedlerne.
Ogsaa hun udtaler sig meget velvilligt om Byens Folk («Alle
kappes om at gjøre den til et Paradis for Fremmede») og finder
ligesom Mallet Bevertningen meget solid. Kun klager hun over
Vanskeligheden for Fremmede af at faa leiet Logis; ingen Christianienser
af Stand kunde nøie sig med mindre end 12 Værelser,
og det ansaaes for en Skam at udleie nogen Del af sit Hus. Dengang,
da flere Aar senere (1769) den bekjendte Agent Holck fra
Kjøbenhavn besøgte Byen, var der dog kommet istand to Hoteller
efter Tidens Leilighed; det ene var hos en Søofficersenke Munch
(afdøde Professor P. A. Munchs Oldemoder), der boede i den
senere efter en Efterfølger i Faget saakaldte «Thomsegaard» paa
Hjørnet af Toldbodgaden og Store Strandgade, i Nærheden af
vor nuværende Børs.
I disse Aar fik Byen ogsaa for første Gang selskabelige, navnlig dansende, Foreninger, hvori de fornemste Familier, og udentvivl kun de, toge Del. En saadan kom sammen hver fjortende Dag eller oftere[1]. Til en anden lignende Forening er Tullins Sang «til et Selskab, som var forsamlet for første Gang i Aaret 1758», skreven. Disse Foreninger undgik ikke, som noget i sit Slags saa ganske Nyt, at vække Anstød hos Geistligheden, og den Mand, der, som vi snart skulle høre, var Byens Skjønaand i hine Dage, Tullin, maatte da skrive en Apologi. Det heder her bl. A.: «Vi have ikke uden særdeles Opmærksomhed hørt, hvorledes De i en og anden af Deres offentlige Taler til Menigheden har tydelig tilkjendegivet Deres Misfornøielse over det Danseselskab, som vi have opstillet her i Staden, og hvorledes De har forestillet samme som noget Fordømmeligt og Stridigt baade mod Guds Lov og Samvittigheden, hvorudover vi blandt Andre udenfor vort Selskab, men syndere saavelsom vi, ere blevne udpegede og omtalte som syndere ex professo»[2]. Vi vide ikke, hvem den Præst har været, med hvem her polemiseres, men det tør dog være ret sandsynligt, at det var den stridbare Konsistorialraad og Professor
