Regning. Bosættelsen var saaledes fra først af kun tænkt at være midlertidig, skjønt Collett tre Aar efter sin Ankomst havde ægtet en af Byens Døtre, den smukke Karen Leuch[1]. Endnu 1699 havde han ikke taget Borgerskab og gjorde i de følgende Aar gjentagne Gange Forberedelser til at vende hjem til England, men efter 1703 at være udnævnt til kgl. dansk Kommerceraad forblev han dog i Landet til sin Død 1727. En af hans yngre Sønner, John († 1759), nedsatte sig derimod virkelig i London og erhvervede der en stor Formue, som, da han var barnløs, tilsidst tilfaldt den norske Familie, men den ældre Søn Peter († 1740) fortsatte Faderens Forretninger i Christiania, der dreves under Firmaet «Collett & Leuch». Allerede Stamfaderen var Eier af den gamle Gaard, som er omtalt i Anledning af Carl den tolvtes Indfald, tvertover for Anker-Familiens ældste Handelsgaard paa Hjørnet af Toldbodgaden og Kirkegaden, hvilken Eiendom forblev i Familiens Besiddelse lige til 1828.
»Collettgaarden« i Fugleperspektiv.
- ↑ Stamfaderen for denne med Colletterne gjentagne Gange besvogrede Patricierfamilie, Peder Leuch, var oprindelig Skræddersvend og siden Bissekræmmer, men ligesom den ovenfor nævnte Peder Müller hævede han sig fra denne ringe Begyndelse til at blive en af Byens Rigmænd. Leuchernes Stamtavle m. m. findes i Alf Colletts «En gammel Christiania-Slægt», S. 34 flg.
