ningerne af denne Skik bleve dog ogsaa ofte gavnlige og i alle Tilfælde mærkbare. Som en vistnok enestaaende Undtagelse maa det betragtes, at en Rigmand i Christiania skal have sendt en Søn til den berømte Latinskole i Eton[1]. Et Par Christianiensere sees ogsaa at have studeret i Oxford eller dog besøgt dets Universitet.
Yderst sjelden nedsatte derimod Englændere sig i Christiania, og kun en eneste saadan Indvandring har nogen Interesse, men til Gjengjeld rigtignok en meget betydelig. James Collett, Stamfaderen for en siden i Norge med Rette anseet Æt, kom til Christiania 1683 som «Factor for den trafiquerende engelske Nation» eller Fuldmægtig for engelske Kjøbmænd, der dreve Forretninger i det søndenfjeldske Norge, men drev dog ogsaa Handel for egen
«Collettgaarden».
- ↑ C. B. Dunker, Gamle Dage, S. 17.
Sønner langt hellere end til Kjøbenhavns Universitet burde sendes til Flensborg, Lübeck, Hamburg eller til det ene saliggjørende England, fra hvilket sidste den største Mængde af didhen sendte Ynglinge bragte efter to eller flere Aars Ophold dog saa megen Kundskab tilbage, at de tildels havde glemt deres Modersmaal, der rigtignok forinden Udenlandsreisen alene var dem lært af deres Ammer, men derimod kunde de snakke noget Engelsk og havde et engelsk Tilsnit ei alene paa Kjolen, men og paa selve Kroppen til ikke ringe Glæde for mangen kjærlig Fader og Moder». (Indberetn. om National-Festen d. 11te Dec. 1811, Chra. 1812, Fortalen S. V).
