Oplysning. Den er egentlig kun en Opbyggelsesbog; et Kapitel advarer Christianienserne for den Last Superbia, et andet for den Last Avaritia o. s. v. I Aarene 1650–52 udgav Bang en Forklaring over Luthers Katechismus i ikke mindre end 10 svære Kvartbind. Men de ti Bind, der forøvrigt i den senere Tid paany have tildraget sig Theologers Opmærksomhed, synes at have ruineret sin Forfatter. Han kom i yderste Armod og døde i Oslo Hospital i en meget høi Alder 1678. I bedre Dage havde han stiftet et Legat i sit Kald Romedal og skjænket endel kostbare Bøger til Christiania Skole. Bøgerne, der skulde benyttes i Skolestuen, vare lænkede fast til Væggen, men ikke destomindre bleve de senere alle bortstjaalne[1].
Kongernes Besøg og Statholdernes, navnlig Gyldenløves, Bedrifter fremkaldte endel Leilighedspoesier. Navnlig fremkom dog saadanne i stor Overflod ved Dødsfald i fornemme Huse. Biskop Stockfleths ret interessante Ligprædiken over statholder Gregers Krabbe (Sorø 1656, 4) indeholder saaledes danske og latinske Vers over den afdøde af Kantsler Jens Bjelke, Mag. Kjeld Stub, Lektor Christen Nilsen, Slotspræsterne, Ambrosius Rhodius o. s. v. Blandt senere Poesier kunne nævnes en indfødt Christianiensers, Mag. Christian Muus’s Digte om Gyldenløve og Krigen 1675-1679. Muus var Søn af en til Christiania indflyttet Jyde, der drev en stor Kornhandel, kom gjennem Gyldenløve i Naade hos Kongen og befordredes fra det ene Præstekald til det andet, indtil han 1694 fik Stiftsprovstiet heri Byen; 1701 blev han Biskop i Ribe[2] og endelig 1712 Biskop i Odense, hvor han døde, efterladende sig et tvivlsomt Rygte. Et Par af Muus’s Eftermænd i Christiania, Lodberg og Trellund, der ligeledes senere bleve Bisper i Danmark, synes at have været meget velstuderede Theologer. Men nogle Mile fra Byen levede samtidig en frugtbar Forfatter, af hvis Skrifter endnu enkelte have Krav paa Opmærksomhed, nemlig Mag. Jonas Ramus paa Norderhov, Anna Colbjørnsdatters Mand. Hans Nori Regnum, en
- ↑ Se herom S. S. Monrads Skoleprogram af 1778: De initiis bibl. scholasticae Christianiensis.
- ↑ Hans Ansøgning var skreven paa Vers og lød saa:
Stormægtigste Monarch, Bisp Ancher siges død,
Og Riber Stift vacant, Ens Død en Andens Brød,
Vil Gud, Kong Frederik, jeg bliver lykkelig.
Indtil jeg ogsaa døer, jeg takker ham og Dig.Lignende rimede Suppliker om Embeder, endog om Toldbetjeninger, forekomme hyppig i det 18de Aarhundrede.
