Side:Daae - Det gamle Christiania.djvu/180

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Sehested i 1651 blev afskediget fra sin Statholderstilling. Denne Begivenhed blev udentvivl Vendepunktet i Mag. Nils’s Historie. Allerede samme Aar blev hans Virksomhed gjort til Gjenstand for Behandling i Universitetskonsistoriet i Kjøbenhavn, hvorhen han ogsaa selv havde begivet sig, og derefter udgik kgl. ordre til den nye norske Statholder, Gregers Krabbe, og til Biskop Thomas Cortsen Wegener i Stavanger at dømme i Sagen, idet Biskop Stockfleth i Christiania for denne Domstol skulde som Aktor tiltale baade Mag. Nils og Mag. Trugels. Sagen blev meget vidtløftig, men uagtet man har en stor Del af Kommissionens Akter, kjendes ikke med Vished dens Dom. Mag. Nils er neppe bleven ligefrem afsat, men fratraadte i 1652 sin Stilling ved Gymnasiet, dog med en anstændig Pension. Rimeligvis er det kommet ham tilgode, at ogsaa hans Modstander havde forløbet sig i sin Hidsighed; denne forblev dog til sin Død 1669 i sit Embede. Nils Svendsen drog nu til Kjøbenhavn, og da han ogsaa der afstedkom Røre og Bevægelse, blev han sat i det bekjendte Fængsel paa Dragsholm (nu Adelersborg) i Sjelland, hvor han hensad i mindst tre Aar, indtil Svenskerne (i den anden Krig) besatte Øen og lode ham slippe fri 1658. Med sin Kone begav han sig til Holland, hvor de begge, uvist naar, skulle være døde i Amsterdam[1].

Medens Nils Chronichs Strid førtes i Christiania, havde Byen omsider i 1643 faaet sit første Bogtrykkeri (Tyge Nielsens), som det synes en Filialafdeling af Melchior Martzans i Kjøbenhavn og understøttet med en liden aarlig Sum af Domkapitlet. I 1650 overdrog Martzan sit norske Officin til Valentin Kühn, der fik 30 Rdl. aarlig af Kapitlet. Han afløstes af Michael Thomesen, denne igjen af Wilh. Wedemann. En Almanak, af hvilken dog kun en eneste Aargang saa Lyset, var en af den nye Presses første Frembringelser[2]. Under «Hannibalsfeiden» lod Kjeld Stub, dengang Præst i Ullensaker, i 1644 trykke nogle Smaaskrifter om denne Krig[3]. Blandt de smaa Bøger, som Nils Svendsens Strid affødte,

  1. Nils Svendsens Historie er aktmæssig fremstillet med stor Udførlighed efter Christiania Domkapitels Bøger af P. Coucheron i Theol. Tidsskr., udg. af Caspari m. fl., I, S. 234–235, 257–298, II, S. 45–67, og dernæst efter danske Kilder af H. Rørdam i Kirkehist. Samll. 2. R. III, S. 508–609 og IV, S. 561–628.
  2. Se om denne Almanak J. C. Tellefsens Meddelelser i Illustr. Nyhedsbl. 1859, No. 19.
  3. Aggerhusiske Acters første Qvartals summariske Beskrifvelse paa nærværende