en stor Del af Kapitelsgodset, hvoraf Stiftelsen skulde underholdes, gik nemlig tabt ved Afstaaelsen af Baahuslen, og af det øvrige Gods blev paa Grund af Statens Finantsnød meget bortsolgt. Kun det theologiske Lektorat bibeholdtes indtil 1737, da dets Gods fordeltes mellem Rektor og Konrektor. Blandt de senere Lektorer var Christian Weisser, tidligere Professor i Lund, der under den skaanske Krig tog dansk Parti og som Forfatter af et bekjendt latinsk Smædevers om Svensken maatte flygte fra Landet. Skolen brændte i 1586 i den store Ildebrand, som da overgik Byen, og fristede derefter i en hel Menneskealder de forskjelligste Fataliteter. En Tid havde den et Lokale, «hvor man ved Indgangen ikke kunde gaa fri for nedfaldne Stene og Bjelker, ei heller i Skolen selv være beskjærmet for Regn», senere leiede man sig ind «paa en fattig Baadsmands Loft» o. s. v. Først 1719 fik Skolen ved den ret mærkelige Rektor Jacob Rasch’s Bestræbelser en egen Gaard (nu Kirkedepartementets og i mange Aar ogsaa Storthingets Lokale)[1]. Her holdtes Skolen nu indtil 1823, da den ved et fordelagtigt Mageskifte flyttedes ned til Gerhard Treschows fordums Gaard ved Bryggerne.
I 1637 var Sachseren Mag. Ambrosius Rhodius, en meget lærd
Mand, bleven kaldet til Professor i Mathematik og Fysik ved
Gymnasiet i Christiania, samt tillige til Stadsfysikus sammesteds.
Gerhard Treschows Gaard, nu „Britannia Hotel“.
- ↑ Se herom min Afhandling om Christiania Kathedralskole under J. Rasch’s Rektorat (Ill. Nyhedsbl. 1858, ogsaa særskilt).
