rige Generalløitnant og Geheimeraad Rappe[1]. Der stod et stort Træhus med mange store og smaa Værelser, og «derhos den største Have i Norge, omtrent en Trediedel saa stor som Rosenborg Have»[2]. Ogsaa her blev drukket Skaaler under Kanonskud o. s. v. Kongens Nedladenhed pristes meget i disse Tider; «il possedaait l’art de s’abaisser sans s’avilir», siger Carl Deichman, som selv var tilstede. Da man talte til ham om de daarlige Veie i Norge, sagde han: «Sie haben uns auf die Hände geführt». Folk af «Stand» fik Lov at kysse hans Haand, men han vilde ikke tillade Nogen at kysse paa hans Klæder, som før var et almindeligt Taknemmelighedsbevis, og som bl. A. de tre Kjøbmænd i Christiania vilde gjøre, der havde faaet sig Toldforpagtningen overdraget. Men paa Penge skal han have sparet.
Christiania havde i den korte Tid (omtrent 14 Dage), som Kongen tilbragte der, en sjelden Mængde af fornemme Gjester. Flere europæiske Magters Gesandter havde nemlig fulgt med, saaledes Baron Korf fra Rusland, der kom med en Fregat paa 18 Kanoner, og derhos ogsaa engelske, svenske og preussiske Envoyés. De to sidste Magters Sendebud vare paa Grund af Dagens politiske Forhold de mindst velseede, medens derimod Russeren, der skulde arbeide paa en Alliance, idelig var om Kongen. Veiret var i lang Tid regnfuldt, saa at Biskop Erik Pontoppidan, der var kommen hid fra Bergen, fandt Regnen værre end paa sit Hjemsted. Det var næsten umuligt at opdrive Vogne i tilstrækkeligt Antal, saa at man idelig maatte frygte for at komme til Hove i vaade Klæder. Paraplyer vare endnu ukjendte i Christiania; Pontoppidan foreslog derfor sine Venner «at indføre hos sig den bergenske Mode, at lade bære de saakaldte Parapluis over Hovedet, naar man ikke er forsynet med en tillukket Vogn». Ogsaa Logis og Bevertning blev det vanskeligt nok for de mange Tilreisende at erholde, skjønt Byen sees at have gjort store Fremskridt siden den Hylding i 1656,
- ↑ Denne Mand var bleven rig ved Giftermaal i Christiania. Han var her ikke yndet. Stiftsprovst Holmboe skriver om ham ved hans Død 1758: »2den Dec. døde Gen.-Løitn. Kappe i Kjøbenhavn efter nogle Aars urolige Omflakken. Han var født i Frederikshald 3die okt. 1679. Var yndet af Faa, medens han levede, begrædt af Ingen, da han døde, saa han ved sin Død gjorde Verden den største Tjeneste, han nogensinde har gjort. 3 Stene i Blæren». Se om ham Norske Stiftelser, III, S. 911, Stampes Erklæringer, II, S. 493 flg. Norsk hist. Tidsskrift, 2. R. II paa flere Steder.
- ↑ Rosenborg Have var dengang meget større end nu.
