samme Leilighed skjænket Staden den Bygning til Raadhus, som var bleven konfiskeret ved Toldsvigsaffæren i 1705, og som indtil for ikke lang Tid siden vedblev at benyttes som saadant af Byen.
Frederik den femte havde allerede lige fra sin Thronbestigelse den Plan at besøge Norge. Det var endog paatænkt, at Reisen skulde forherliges ved Oprettelse af en egen norsk Ridderorden, og Statsministeren, Grev Holstein, forhandlede i 1747 – netop 100 Aar førend Olafs-Ordenen oprettedes – derom med den sædvanlige Konsulent i historiske Anliggender, Hans Gram. Denne havde foreslaaet, at Dekorationen skulde forestille en Forening af Elephanten med den norske Løve: Arctoo (s. Norvagico) virtus Elephanti juncta Leoni. Ordenen blev imidlertid opgiven[1], men Reisen gik for sig 1749. Kongen kom til Christiania den 3die Juni og blev modtagen ved Egeberg af de fornemste Embedsmænd samt de rigeste Kjøbmandssønner tilhest. En Æreport var opreist paa Torvet og en Fontæne bragt istand, hvoraf der sprang rød og hvid Vin. Om Aftenen var den hele By illumineret. Sin Bolig tog Kongen i den senere «Mangelsgaard» hos den yngre Generalløitnant Hausmann, men flyttede senere til den nuværende Finants-Departementets Gaard i Prindsens Gade, hvor General Arnold boede. Naar undtages en liden Udflugt til Frederiksstad og Frederikshald, fordrev Kongen sin meste Tid her i Byen med at se de franske Skuespillere, som han havde ført med sig fra Kjøbenhavn, spille Komedie, rimeligvis paa Raadhussalen. Stundom morede han sig ogsaa Hazardspil med sine Geheimeraader, men til noget Forsøg fra hans Side paa at lære Forholdene i Norge at kjende findes intet Spor. Derimod var det naturligvis for Byens Folk en stor Sag at faa se Kongen; hvergang han sad til Taffels, bleve derfor «nogle hundrede Tilskuere af alle Slags Folk» indladte for at nyde dette Syn. Hos General Arnold var der Selskab; kun 11 Gjester spiste dog sammen med Kongen selv, 24 ved Marskalktaffelet, og Resten ved «Kammerborde». Kongen drak her Skaaler for «alle Norske», «Norsksindede», og de «norske Gjenter»; for hver Skaal løsnedes Kanonskud lige indtil 27 ad Gangen. En anden Dag var der Gjestebud for Kongen paa Ladegaardsøen, der var offentlig Eiendom og nu, siden Statholderskabet var ubesat, var henlagt til Stiftamtmanden, dengang den
- ↑ Se Werlauffs Oplysninger om denne Sag i Illustr. Nyhedsblad, Chra. 1859, No 21.
