lig have forstaaet at gjøre sig sin Stilling indbringende, og der fortælles, at da en senere statholder (D. Vibe) engang ved Taffelet «moraliserede over egennyttige Betjente», svarede Tonsberg: «Deres Excellence taler om Egennytte, som Seneca om Rigdom, frygter jeg, men for min Del negter jeg ikke, at hvo, der vil bruge min Haand, jo ogsaa maa betale mine Handsker»[1]. Dernæst kom Etatsraad Hans Blixenkrone, Justitiarius i Overhofretten, hvis sørgelige Skjæbne i den følgende Tid nedenfor vil blive omtalt, samt Lagmand Hannibal Stockfleth. Endelig var (1713–1717) Hans Nobel Medlem af Kollegiet. Dette var en ret mærkelig Mand. Han var født 1660 i Christianopel i Skaane, efter hvilken By han tog Navn, blev under den skaanske Krig Student i Kjøbenhavn og gjorde siden sin Lykke i Norge, forpagtede som Bergraad 1704 Tolden nordenfjelds for 85,000 Rdl. sammen med Kommerceraad Schrøder og blev s. A. (1704–1720) Amtmand i
Vilhelm de Tonsberg.
- ↑ Norsk hist. Tidsskr. IV. S. 510.
