Grad fornøiet herover, at det ikke kan beskrives, da Ingen længere kunde bo sikkert og uden Frygt, og var der blevet noget af Krigen, havde dette Folk gjort mere Skade end de fiendtlige Partier, hvorfor det ganske maa udryddes. Fire af Landstrygerne, horaf den ene var en af Skjelmernes Hovedmænd, havde brudt ud af tre Fangehul paa slottet og om Aftenen spadseret ud af Fæstningen over Volden».[1] Statholderen fik gjennem et Reskript Tilkjendegivelse af Kongens Tilfredshed med disse Fantejagter.
Den Ros skal ikke kunne frakjendes Gabel, at han varmt interesserede sig for Norge og navnlig med Varme udtalte for Kongen, at Landet ikke maatte tilsidesættes for Danmark eller regjeres efter «Particulaires i Danmark, deres Egennyttighed» o. s. v.[2]. Han var heller ikke uden historisk og literær Sands, idet han optegnede nogle af sine Erindringer fra Frederik den tredies Tid, brevvexlede med Arne Magnusson om Norges ældre Statsret og lod Karter optage over Norges Kyst ligefra den gamle Grændse ved Götaelven op til Helgeland[3]. Han døde 1708.
Gabels Efterfølger, den aldrende General Johan Vibe, tidligere kommanderende General nordenfjelds, døde efter en kort Embedstid som Vicestatholder 1710, og nu kom Turen til Gyldenløves og Sophie Urnes Søn, Baron Woldemar Løvendal. Denne Mand var tidlig kommen bort fra Danmark og havde opnaaet en høi Anseelse ved den sachsiske Churfyrst Frederik Augusts (tillige Polens Konges) Hof i Dresden. Her havde Frederik den fjerde under sin Udenlandsreise lært ham at kjende, og han blev nu i 1710 indkaldt for igjen at forene den militære og civile Overbestyrelse i Norge, hvor Regjeringen lovede sig meget af hans militære Talenter, da Krigen med Sverige igjen var udbrudt. Løvendal kom til det danske Hof den 8de Juli 1710 og indtraf i Christiania den 26de August[4]. I 1711 foretog han sit bekjendte Streiftog ned i Viken eller Baahuslen. At han i de Par Aars Tid, han var ansat i Norge, var ivrig og nidkjær, kan ikke betvivles, men hans Ophold blev for kort til at
- ↑ Norsk Tidsskrift for Videnskab og Literatur, udg. af Chr. Lange, II. S. 255. Eilert Sundt, Beretning om Fantefolket 2. Opl. S. 184.
- ↑ Se f. Ex. Norsk Tidsskrift l. c. S. 254 flg.
- ↑ Wilses Reise-Iagttagelser, I. S. 26.
- ↑ Noget før Løvendals Ansættelse havde Frederik IV. ladet en Platen opsende for at anstille en Undersøgelse af Slotslovens Embedsførsel. Da han kom ind i det forsamlede Kollegium og foreviste sin Fuldmagt, bleve, som han indberetter, Medlemmerne forfærdede, og de «changerede couleur».
