Klæde. Paa den nordlige Side af Palladset saaes Christiania Borgerskab i fuld Bevæbning, paa den østlige Garnisonen i blaat «Liberi». Ved et Stakitverk, der omgav Palladset, var opstillet et Kompagni Pikenerer for at afværge «den indtrængende Almues idelige Indfald». Hans Majestæt kom nu selv ned fra Slottet, idet otte af de fornemste Lehnsherrer og øvrige Adelsmænd bare en Fløielshimmel over hans Hoved, hvorefter han tog Plads paa Palladset under en dobbelt Himmel. Efterat derpaa Hannibal Sehested havde holdt en Tale og selv aflagt sin Ed, bleve Stænderne fremkaldte af Kongens Sekretær, først Adelen, dernæst de ti Lagmænd, saa de fire Bisper samt Kannikernes og Præsteskabets Deputerede, videre Magistratspersoner og Borgere, endelig Bønder og Haandverkere. Samtlige faldt paa Knæ for Kongen paa nogle dertil anbragte, med sort Klæde betrukne Skamler, Eden forelæstes dem af Kongens danske Kantsler, hvorefter de Deputerede gjentoge Ordene efter Formularen. Alle, «fra Adelen indtil Borgerstanden inklusive» (altsaa ikke Bønderne), fik Befaling til at række Hs. Maj. sine Hænder. Efterat Eden saaledes var aflagt, affyrede Borgerskabet og Soldaterne samtlige sine Bøsser, og derpaa løsnedes fra Slottet og Flaaden hele 800 Kanonskud. Kongen forlod derpaa Palladset. «Og, som han gik ned ad Trappen, opløftede en fin Præsteenke sin Røst blandt Folket og sagde lydelig med oprakte Hænder mod Himmelen af sin store Enfoldighed: «O, Gud velsigne Dig, der Du gaar, saa mild og blid Du est», hvilke Ord af Kongen bleve optagne med et mildt Smil og naadigt Øiekast». Nu paafulgte en yderst livlig Scene, thi ifølge gammel Skik blev det hele Pallads, saasnart Akten var forbi, givet til Pris for den nysgjerrige Mængdes Plyndring, og mellem de utallige Tilskuere opstod naturligvis strax en Kamp om Fløielen, Klædet, Silken, Standarterne osv.; Enhver vilde gjerne komme i Besiddelse af en liden Stump til Amindelse om den sjeldne Høitidelighed; «Alt blev med saadan Hast henrykt, at førend Hs. Majestæt var kommen paa Slottet igjen, var Alting nedbrudt og borte». Veiret, der under selve Handlingen havde været fortræffeligt, afløstes strax efter af Plaskregn, Hagel og Blæst, der dog kun varede en halv Times Tid, «hvilket af gamle norske Folk derudpaa blev hentydet, at denne Konge skulde vel fornemme nogen Anfegtning i hans Regimentes Begyndelse, men dog snart bekomme en ønskelig og glædelig Tilstand». Om Eftermiddagen, eller efter de Dages Levevis, om «Aftenen», Kl. 4 lod Kongen samtlige Stænderdeputerede og
