ninger og Forestillinger, og Hyldingsmøderne ansaaes derfor ikke uden al Grund af samtiden som Hovedbegivenheder og Mærkedage baade for det hele Rige og for den Stad, hvor de fandt Sted. Et Par af dem gjordes ogsaa til Gjenstand for særskilte Smaaskrifter.
Medens Christian den fjerde saa hyppig besøgte Norge og den Hovedstad, han selv havde anlagt der[1], saa Frederik den tredie kun to Gange vort Land, begge Gange i Anledning af Hyldinger. Den 13de August 1648 kom han til Akershus med 4 Linieskibe og 2 Fregatter. Ogsaa Dronningen, Sophia Amalia: fulgte med[2]. Statholderen, dengang Hannibal Sehested, var draget Kongen imøde til Drøbaksund og ledsagede ham nu til Fæstningen, hvis Kanoner tilligemed Flaadens tilsammen affyrede 450 skud til Frederiks Ære. Ved Landstigningen stod Geistligheden og Lagmanden opstillede paa den ene, Magistraten og det bevæbnede Borgerskab paa den anden Side af Skibsbroen, der var overtrukken med sort Klæde. Kongen anvendte da de Par første Dage til at bese Gamlebyens Tomter og den endnu nogenlunde bevarede Halvardskirke, Hovedøen og Sagene, og gjorde ogsaa en Udflugt til Bærums Jernverk, hvorefter stændernes Deputerede samlede sig i Trefoldighedskirken, hvor Kongen personlig indfandt sig hos dem og modtog deres Fuldmagter.
Den 24de August foregik selve Hyldingen under aaben Himmel paa den saakaldte Hovedtange udenfor Fæstningen, et Sted, der allerede 1591 havde været benyttet til denne Høitidelighed. Hannibal Sehested havde gjort sig al mulig Flid for at ledsage Handlingen med saa stor Pomp og Pragt som muligt, da det ved denne Leilighed gjaldt at vinde den nye Konges Gunst. Han havde aaben Fuldmagt og skal ialt have forbrugt 30,000 Daler under det kongelige Ophold i Christiania. En Forhøining eller saakaldet «Pallads» var anbragt paa Hovedtangen og var overalt betrukket med sort Klæde og Fløiel; i hvert Hjørne var opreist en Standart af Silke, og Veien derhen fra Slottet var belagt med
- ↑ Kun lidet vides imidlertid om Christian den fjerdes Levemaade i Christiania, naar han opholdt sig der. Paa Ladegaardsøen skal han have havt et Slags Landsted.
- ↑ Suhms (ældre) Samll. II, 3, S. 146, 155. Brünnich, om Kongsberg sølvverk, S. 114 flg. Sophia Amalia var i Christiania Fadder til en norsk Kunstner Jacob Jensen Normands Barn, hvilket gav Anledning til, at denne Mand fik Ansættelse som Inspektør over Rosenborg, Kunstkammeret m. m.
