ning, der sædvanlig i lang Tid følte Svien af de Udgifter, som hans Promotion paadrog ham. Oldermandens Værdighed betegnedes ved et Skildt med forgyldt Stang, der var anbragt paa Taget af hans Hus. Paa en himmelblaa Tavle i forgyldt Ramme vare Snedkerprofessionens Emblemer: Passer, Vinkel, Høvl, osv. anbragte. Hos ham opbevaredes ogsaa den saakaldte Lade, en laasfærdig Kasse af Egetræ, hvori gjemtes Laugets Statuter og nogle sammenskudte Peng til Understøttelse for fremmede Svende. Naar en ny Oldermand var valgt, flyttedes Skildt og Lade til sammes Hus med stor Pomp (sammenlign Rektorskiftet ved de gamle Universiteter). Tidlig om Morgenen blev Skildtet ophængt fra den nye Oldermands Tag; foran Huset var opført et Stillads, der naaede op til Stangen og ovenpaa havde en Afsats, hvorpaa flere Mennesker kunde staa. Mestre og svende forsamledes i den fratrædende Oldermands Bolig, hvorfra Toget begyndte under Ledsagelse af Musikanter med Klarinet og Valdhorn. Efter dem gik den forrige Oldermand i Kjole med Folieknapper med trekantet Hat og med Pisk og Silkepung i Nakken samt en dragen Staskaarde i Haanden; paa Kaardens Spids var stukket en Citron eller Pomerants, ventelig til Efterligning af scepter og Rigsæble. Saa kom fire Snedkere, der bare Laden i fire Messinghanker, og endelig de øvrige Mestre og svende parvis. En Harlekin i tætsluttende Rundtrøie uden Skjøder og med snevre Pantalons af firkantede blaa, gule og røde Klædeslapper fulgte med; med sit Træsværd slog han om sig blandt den tilstimlede Pøbel. For endmere at vække Latter var hans Bagdel forsynet med en Figur, der forestillede et Par uhyre Briller. Han forfulgte Gadedrengene, omfavnede de Piger, som han mødte paa Gaden, og tiltalte i forlibte Ordlag de Fruentimmer, som viste sig i Vinduerne. Ved Ankomsten til den nye Oldermands Bolig holdt den aftrædende fra Stilladset en humoristisk Tale, reciterede nogle plattydske Vers og overleverede høitidelig Kaarden med Citronen paa Spidsen til sin Eftermand. Derpaa bragtes Punsch, og Skaaler bleve tømte for Lauget, Oldermændene osv. Efter hver skaal kastede Oldermanden sit Glas ned paa Gaden, og pøbelen kappedes nu om, hvo der kunde gribe det for at erholde den Mark, der var fastsat som Belønning for at bringe det uskadt tilbage[1].
- ↑ Se Professor Hansteens Meddelelser i «Illustr. Nyhedsblad» for 1858, No. 6. Hansteen havde selv i sin Barndom været Øienvidne til de omtalte Optog og
