man i fornemme Huses Inventarielister paa Porcelænskopper, Sølvkaffekander, Sølvspølkummer og lakerede Theborde.
Lige ned til Slutningen af Christian den fjerdes og Begyndelsen af Frederik den tredies Regjeringstid sees de fornemste Folk at have ladet sig vie i Kirkerne om Søndagene før Høimessen under Klokkernes Kimen[1]. Men allerede ganske kort efter Suverænetetens Indførelse ophørte dette at være passende for Folk af Stand, og Vielse i Husene begyndte at træde istedet, en Vane, der vedligeholdt sig lige ind i vort Aarhundrede. Til Brylluper blev der hyppig trykt Gratulationsvers o. desl. (mod Betaling) af Skolens Hørere eller vel endog Disciple eller af andre Poeter i Aabenraa. Fordetmeste vare slige Epithalamier af en drøi, stundom endog slibrig Natur, hvorfor det 1747 blev indskjærpet, at de ei maatte trykkes uden at have passeret Biskoppens Censur. Endnu længe maatte ogsaa formuende og anseelige Personer overensstemmende med Kirkeordinantsens Bud finde sig i at staa aabenbare Skrifte i Kirken for Leiermaal, saaledes den rige Nils Toller, der, fordi han havde gjort sig skyldig i denne Forseelse paa Akershus (altsaa «i Kongens Gaard»), yderligere straffedes med at tabe sin Forlening med Kronens Sagbrug, i 1664 Postmester Jakob Hansen, i 1665 Fogden i Solør, i 1667 Verner Nilsen (Werenskjoldernes Stamfader), og i 1671 Borgermester Bremer. Senere indførtes i dette Punkt en formelig Afladshandel i vor Kirke, idet man endog efter «underskedlige» Feiltrin af denne Art kunde frikjøbe sig fra offentligt Skriftemaal ved at «give Noget ad pios usus»; ved et Reskript af 1690 fritoges hele den militære Stand, endog de menige Soldater, aldeles for offentlig Afløsning, et Privilegium, der naturligvis virkede yderst demoraliserende. Efterhaanden kom altsaa Kirkestraffen alene til at ramme den Fattige. Om Begravelser kan mærkes, at fornemme Folk gjerne bisattes i Kirkekjelderen ved Lys om Aftenen. Formuende Familier lode endnu i Begyndelsen af 18de Aarhundrede af og til Ligtaler over sine Slægtninge, tildels meget vidtløftige, udgive i Trykken[2].
- ↑ I Helsingør bestemtes 1578, at Kvinder af slet Rygte kun maatte vies om Søndagene ved Aftensangstjenesten. Danske Samll., 2. R. VI, S. 333.
- ↑ En fattig Conrector, Mag. Joh. Schrøder, der længe havde været «hengiven til Melancholi og Drik», døde ugift 1730. Den «salige Karls» Begravelse slugte natnuligvis en stor Del af, hvad han efterlod, skjønt den var arrangeret med størst mulige Tarvelighed. Der var indkjøbt ½2 Anker Vin for 2 Rdlr. 2 Mk., nogle Potter Brændevin à 1 Mk., 4 Lemoner à 12 Skill., 2½ Pund Sukker til.
