Afvisere af Træ eller Marmor opreistes. Vandpostene fik ordentlig Indfatning. Karnapper, som hindrede Færdselen og tildels betoge Nabohuseue Udsigten, maatte ikke længere opføres. De prægtigste Gaarde, som reiste sig i forrige Aarhundrede, vare den nuværende Krigsskolebygning[1], opført omtrent 1760 af Geheimeraad og Stiftamtmand Storm, samt den svære Enetagesbygning («Palæet»), som Christian Anker noget tidligere havde bygget. Den almindelige Bygningsmaade var paa den Tid Bindingsverk, idetmindste til Gaarden; stundom beklædtes dog Bindingsverket udenpaa med en halv Stens Mur.
Stadens Budget, der i 1722 kun udgjorde ca. 1600 Daler om Aaret, var i 1788 voxet til 11,922 Rdlr. Dette var dog et Krigsaar, og i 1794 var det derfor igjen gaaet ned til 9,735. Men heraf udgjorde Ydelserne for Indkvartering, der ikke var medregnet i 1722, en meget betydelig Del, omtrent to Tredieparter.
I 1722 har der været foretaget en optælling af Byens Familier. Af saadanne fandtes 546, hvoraf 355 i Stadens egentlige fire Kvarterer, de øvrige i Forstæderne Grændsen, Vaterland, hvorunder Storgaden medregnedes, og Pipervigen. Til samme Tid var der 24 Trælasthandlere, 35 Krambodhandlere og 38, som handlede med forskjellige Varer. Af Haandverkere gaves der i 33 Professioner 222 Mestere, hvoraf 195 Laugsmestere og deraf 34 Skomagere, 28 Skræddere, 22 Vognmænd, 19 Smede osv.[2].
Den første egentlige Folketælling i Norge fandt Sted 1769. I den egentlige By fandtes da 7496 Mennesker, hvoraf 3291 af Mandkjøn og 4205 af Kvindekjøn. Heri var ikke indbefattet Garnisonen, heller ikke Oslo eller andre Forstæder paa Landets Grund. Paa det Territorium, som Byen nu omfatter, skal Folkemængden ialt have udgjort 10,086[3]. I Byens 12 Hovedgader og 13 Tvergader fandtes der 418 Bygninger, i Forstæderne 682 og i Oslo og paa Fæstningen tilsammen 400.
- ↑ Krigsskolen, der i Begyndelsen kaldtes den «mathematiske Skole», var oprettet 1750. Siden 1753 havde den havt sit Lokale i den gamle Gaard No. 9 i Raadhusgaden, nu tilhørende Snedker H. S. Wold. Se D. Hegermanns Skrift om denne Skoles Historie. Chra. 1796.
- ↑ Kraft, Topogr.-Statist. Beskr. 2. Udg. I, S. 112.
- ↑ P. Holmsen, Christiania Politis Historie, S. 81.
