men ligesaa-tynd som disse. Den bar paa begge Sider i 5 Linier Præget: * I * | CHRISTIA | NIA TUGT | HUUS | 1730.
Allerede siden 1648, da Frederik den tredie besøgte Christiania for at modtage Hylding af de norske Stænder, havde man tænkt paa at oprette et Vaisenhus eller «Børnehus» i Byen. Penge af Kirkernes Midler vare allerede fra hint Aar af bestemte til en saadan Stiftelse, men da den ikke kom istand, tilfaldt de Tugthuset. Da imidlertid den bekjendte zahlkasserer Kølle, som beboede den nuværende Vaisenhusgaard, var død, og hans Hus paa Grund af hans Kassemangel var hjemfaldet Kronen, bestemte Regjeringen i 1744 at anvende hin Eiendom til et Vaisenhus. For at skaffe Midler til Børnenes Underholdning tillodes der i 1745, at et Lotteri, inddelt i sex Klasser med tilsammen 10,000 Lodder, maatte oprettes for Stiftelsens Regning, Kollektører skulde ansættes i begge Riger osv. Det paatænktes at gjøre dette Vaisenhus til et Slags Realskole, hvor der skulde foredrages Geometri, Navigation, Mekanik, ja endog Fortifikation, men Regjeringen fandt, «at disse Videnskaber ikke vare af den Art, at de vel kunde doceres i et Vaisenhus». Da imidlertid den hele Sag gik istaa, tog Kongen Gaarden tilbage og solgte den til Oberstinde Brochenhuus; de samlede Penge anvendtes paa anden Maade. Endelig blev Foretagendet i 1778 virkelig bragt i Udførelse ved Biskop Schmidts Bestræbelser. Stiftelsen traadte i Virksomhed 1779, og det i den oprindelig dertil udseede Gaard, der i Mellemtiden atter var bleven solgt og en Tid havde været bestemt til Lokale for Overhofretten[1]. Omtrent samtidig indrettedes ved Bernt Ankers omsorg det «Ankerske Vaisenhus» for det hele Stift.
Efterhaanden blev saaledes Stadens kommunale Væsen mere og mere udviklet og selve Byens Udseende lidt efter lidt forskjønnet. Brolægningen vedblev dog endnu meget længe at være yderst mislig, Indvaanerne maatte idelig manes til at holde Fortougene rene for Tømmer, Sten osv., og Vandposterne manglede «Ramme», hvoraf opstod «største Fare og Inkommoditet». Senere begyndte man at anvende Løkkeskatten til Brolægning, og denne blev nu fastere og bedre, Fortougene indfattedes med Bjelker, og indenfor disse anbragtes flade Skiferstene, ligesom de bekjendte
- ↑ Christiania Vaisenhus eier bl. A. en eventuel Ret til Gaarden Egeberg i østre Aker, naar den Familie uddør, som for Tiden besidder den. Mærkelig nok er Egeberggaarden siden 1781 et af Norges faa Fideicommisser. Se Norske Stiftelser, I, S. 738.
