Hr. Olaf Nilssøn fandt det, inden han forlod Thrøndelagen, nødvendigt at bestyrke Almuen i dens Troskab mod sin Konge. Til den Ende indkaldte han Repræsentanter fra de thrønderske Fylker til et Møde i Erkebispegaarden den 1ste Juni 1453. Der mødte tre af Eynafylke, tre af Værdalen, tre af Skaun, tre af Stjørdalen, en af Frosten, to af Strinden, tre af Gauldalen, tre af Orkedalen og tre af Naumdalen. Olaf forlangte her en Erklæring af disse fire og tyve, om hvem de holdt for Norges lovlige Konge, Christiern eller Karl. Svaret, der giver en Udsigt over de sidste Aars Begivenheder, stemmer i alt væsentligt overens med den Erklæring af 1ste August 1450, som afgaves af Rigsraadet ved Christierns Kroning, hvilket Dokument vistnok ogsaa er lagt til Grund for, hvad der nu lagdes Almuen i Munden.[1]
Samme Dag, 1ste Juni, blev i Stockholm Hr. Henrik Jenssøn udfriet af sit Fangenskab, men kun mod en Løsesum af 800 rhinske Gylden, for hvilken Sum tolv svenske Adelsmænd gik i Borgen.[2] Han er derpaa vendt hjem til Norge og Mag. Olaf
- Udskrift:
- Myn kære husfrw Annæ Jwersdotther komme thette breff.
- ↑ Dipl. Norv. VIII, S. 380 fgg.
- ↑ Samling af åtskillige Handlingar &c., utg. af Sven Bring (Lagerbring), II, Lund 1754, S. 246.
wnnæ konijncs garden oc bisp garden. Sanctæ jøriæs dag kom Hr. Olæff Nielssen hoss them, oc hauer slagit oc gripit mestædelen alle sammen, nogen flyde ther burt, the komme ther effther pa biscopens gard j Hamer, oc wnnæ then etc. Hr. Hartwicts foghit, borgærnæ aff Osloo oc Hans Jüde met syth sælæskapp rocthe til them, wnne garden jgen, grebe oc slogæ swa mangæ ther var. Jec hauer oc scriffuit Skelm til, vm han hauer betalit thic the penningæ som thu lenttæ mich, før jec vd for. Jtem hauer thu ecke sent mich grønt jngeferd, tha sent mich nw, oc senth mich WIII alne grønt klæde mynæ smasvæne til husser. Gud almectiigeste befale jec thic, myn dotter oc alle vore vene. Script. Lodosie die beatorum martyrum Geruasii et Prothasij meo sub sigillo.
Eggert Frillæ riddere
thyn kære husbonde.
